Indlæser...

Otte påsatte småbrande i Taastrup

Fredag aften gav tre unge mænd politiet i Taastrup noget at se til, da de startede den ene småbrand efter den anden

23:06, 26. dec 2008 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Otte-ni skraldespandsbrande er foreløbig startet og slukket igen i Taastrup fredag aften.

- Det er tre knægte, der render og leger kispus med os, siger vagtchef Leif Bonde ved Vestegnens Politi afslappet til ekstrabladet.dk.

De tre gerningsmænd tænder ild til papir i skraldespande i området omkring Taastrupgaard, hvorefter politiet har slukket brandene en efter en.

- Men nu sætter vi lidt tyngde ind for at få det stoppet, siger Leif Bonde, der understreger, at der er tale om ufarlige drengestreger.

Politiet har dog sendt en hundepatrulje til området, hvor balladen opflammede, så at sige, omkring klokken 22.

Da Ekstra Bladets medarbejder var på stedet kort efter klokken 23, var det ikke skyggen af brand i gaden.

Annonce