Indlæser...

Mistanke om påsat brand på skole

Aalestrup Realskole i Nordjylland blev her til morgen ramt af en kraftig brand: - Vi sagsbehandler ud fra, at branden kanvære påsat, oplyser politiet

04:58, 01. jan 2009 (Opdateret tid: 11:23, 01. jan 2009) | Kate Bluhme

Her nytårsdag var brandfolk langt op ad formiddagen beskæftiget med efterslukning i den udbrændte fløj af realskolen. (Foto: René Schütze)
Her nytårsdag var brandfolk langt op ad formiddagen beskæftiget med efterslukning i den udbrændte fløj af realskolen. (Foto: René Schütze)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

To timer inde i det nye år udbrød der brand i en fløj på Aalestup Realskole i Aalestrup vest for Hobro i Nordjylland. Branden var i morges stadig i gang.

- Vi ved stadig ikke, hvorfor branden opstod, men vi efterforsker ud fra den antagelse, at den kan være påsat, siger vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

- På et tidspunkt var et areal på 400 kvadratmeter overtændt, så det var ret voldsomt, tilføjer vagtchefen, som dog kan oplyse, at ingen personer har været meldt i fare, og at der heller ikke syntes at have været risiko for, at branden ville brede sig til andre bygninger.

I tæt bebygget villakvarter
- Jeg har melding om, at en fløj af skolen er udbrændt. Der skal nu teknikere ind og se, om vi kan klarlægge brandårsagen, siger Bruno Brix.

Skolen i Aalestrup, en gammel stationsby i Vesthimmerland med knap 3000 indbyggere, ligger i et forholdsvis tæt bebygget område med villaer og andre erhvervsejendomme.

Annonce