SMS Tip

Vejret i dag:

Drabsmand jagtes på Nørrebro

Formodet drabsmand jagtes på indre Nørrebro. Politiet føler sig sikre på, de har indkredset manden, der tidligt nytårsdag stak 37-årig mand ihjel efter nytårsfest

22:57 - 01. jan. 2009 | Opd. 23:48 | Sune Fischer, Søren Lauridsen

Selv om offeret blev stukket ned i Søpavillonens foyer, var der en stor blodpøl udenfor. (Foto: Mogens Flindt)

null

Torsdag aften blev en enkelt taget med til afhøring hos politiet. Han er i familie med en af de mistænkte, men har ikke selv noget med drabet at gøre, understreger politiet. (Foto: Kenneth Meyer)

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Politiet nærmer sig en anholdelse af den formodede gerningsmand til knivdrabet på en 37-årig mand foran diskoteket Søpavillionen.

Den 37-årige blev efter et skænderi stukket flere gange i brystet og maven og døde af sine kvæstelser. Også en 43-årig mand blev såret i overfaldet, der skete i diskotekets foyer tidligt nytårsmorgen.

Ved hjælp af overvågningsbånd og vidneforklaringer har politiet sporet sig ind på nogle få mistænkte og torsdag aften blev to adresser på Nørrebro ransaget.

- Vi har tilbageholdt en enkelt, en bror til en af de mistænkte. Han har intet med drabet at gøre, men vi vil lige afhøre ham, siger Poul Hansen, central efterforskningsleder, til ekstrabladet.dk.

- Vi har en ret god formodning om, hvem der står bag, siger Poul Hansen uden at ville gå i detaljer.

De mistænkte er kendt af politiet.

Ikke gæster normalt
En ansat på Søpavillonen fortalte tidligere torsdag til ekstrabladet.dk, at den gruppe, som gerningsmanden var en del af, ikke var typer, som normalt er gæster på restauranten ved Søerne tæt ved Rådhuspladsen i København.

- De ville normalt ikke blive lukket ind her, men til festen nytårsaften var der billetter til salg over billetnet, så vi kunne ikke afgøre, hvem der købte, sagde den ansatte til ekstrabladet.dk.

Søpavillonen er en traditionsrig restaurant, som i dag ofte danner ramme om større fester, især for et voksent publikum.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img