SMS Tip

Vejret i dag:

Politiet ånder nytårsmorder i nakken

Efter afhøring af broderen til den 23-årige mand, der mistænkes for nytårsdrabet på Søpavillonen, har politiet en forventning om, at manden melder sig selv i dag

09:47 - 02. jan. 2009 | Thea Pedersen

Blomster og hilsner er blevet lagt foran Søpavillonen. (Foto: Thomas Sjørup)

null

Den mistænktes bror blev i aftes tilbageholdt og afhørt, da han bor sammen med den 23-årige drabsmand. Han er dog ikke mistænkt i sagen. (Foto: Kenneth Meyer)

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Københavns Politi er fortrøstningsfulde i sagen om den dræbte 37-årige mand, der blev stukket ned under en nytårsfest på Søpavillionen i København. En 23-årig mand jages, efter politiet ransagede i går flere adresser på Nørrebro. Blandt andet tilbageholdt politiet broderen til den mistænkte efter et besøg på brødrenes fælles adresse, der ligger blot få meter fra selve gerningsstedet.

'Han melder sig selv'
Selvom den 23-årige, der er dansker men har marokkanske rødder, endnu ikke har vist sig for myndighederne, har politiet dog et håb om, at den mistænkte selv melder sig.

- Vi afhørte hans bror, som han bor sammen med. Jeg vil ikke sige, hvad vi har talt med ham om, men vi har nu en forhåbning om, at han melder sig selv i løbet af dagen, fortæller politikommissær Henning Schou Kofoed til ekstrabladet.dk.

Det er blandt andet overvågningsbilleder, der afslører mandens identitet. Billederne viser tydeligt, hvordan den 23-årige går amok til nytårsfesten.

Afslørende billleder af drabet
Offeret blev dræbt af adskillige knivstik både i maven og brystet - formentlig fordi han forsøgte at lægge sig i mellem et skænderi mellem to mænd. Den 37-årige stod ikke til at redde. Også en polsk mand blev stukket med kniven i bugen og fik perforeret lungen men er nu meldt uden for livsfare. Og den dræbtes bror fik en overfladisk skade.

Ifølge politiet er den 23-årige allerede kendt af politiet for vold og forskellige småting men også for at have tilknytning til den kriminelle gruppering, der kommer fra Blågårdsgade på indre Nørrebro.

Hvad der præcis ligger til grund for drabet vides ikke.

- Vi har ikke et motiv til drabet endnu. Vi ved ikke, om det er tilfældigt eller om der ligger andet bag, fastslår Henning Schou Kofoed.

Alligevel er han sikker på, at sagen bliver afsluttet inden længe.

Annonce

  • Seneste nyt på ekstrabladet.dk
  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img