Indlæser...

Deniz dræbt med ét kølleslag

Det var ét dødeligt slag fra en fastelavnskølle, der dræbte det 16-årige avisbud Deniz Uzun. Det viser obduktionsrapporten. De tre unge mænd, der er tiltalt i sagen, nægter sig alle skyldige

12:13, 05. jan 2009 | Tine Johansen, Thea Pedersen

Drabet på 16-årige Deniz udløste protester fra Københavns borgere, der var trætte af volden i byen. 
(Foto: Jonas Pryner Andersen)
Drabet på 16-årige Deniz udløste protester fra Københavns borgere, der var trætte af volden i byen. (Foto: Jonas Pryner Andersen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
OM DENIZ-DRABET:

De tiltalte har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen. Den ældste i Vestre Fængsel - de to andre i surrogatfængsel.

De tre nægter sig alle skyldige.

Ifølge anklageskriftet kørte de tre mænd forbi Deniz, da han holdt frokostpause. Herefter foretog de en U-vending tilbage mod Deniz og steg ud af bilen.

Obduktionsrapporten viser, at den 16-årige døde af ét slag bag øret fra en fastelavnskølle.

Politiet fandt gerningsvåbenet - en fastelavnskølle - og en kødhammer gemt i bunker på Christiania.

Annonce

Annonce

KØBENHAVNS BYRET (ekstrabladet.dk): Retsalen i Københavns Byret lægger i dag rammen om det meningsløse drab, der sidste år kostede det 16-årige avisbud Deniz Uzun livet. På sin avisrunde på Amager blev Deniz overfaldet af tre gerningsmænd, som kom kørende i en bil, og overfaldt den 16-årige, som blev tævet til døde.

Under retsagen, som startede her til formiddag, har anklageren fremlagt anklageskriftet og gennemgået, hvad der skete den skæbnesvangre dag. Det har tidligere været fremme, at Deniz blev tævet ihjel - blandt andet af en ratlås - men ifølge obduktionsrapporten er Deniz blevet dræbt af ét dødeligt slag med en fastelavnskølle: Ét slag bag øret - præcist der, hvor hovedpulsåren går ind i hjernen.

Blot små drenge
Da politiet nåede frem til gerningsstedet i Polensgade var den 16-årige dreng bevidstløs og fik konstateret blødninger i hjernen, da han ankom til sygehuset.

De tre tiltalte - som alle er sigtet for grov vold med døden til følge og som nu er blevet 16, 18 og 19 år - genså hinanden for første gang siden anholdelsen i retslokalet, hvor de sendte smil til hinanden. To af dem - den 16-årige og den 18-årige er brødre, og de fik - inden retsmødet gik i gang - lov til at omfavne deres mor.

De tre mænd, der alle er kortplyssede, ligner ifølge Ekstra Bladets reporter på stedet blot tre små drenge og gør ikke meget af sig af statur.

Fandt kødhammer og gerningsvåben
Også offrets familie er tilstede. Blandt andet har Deniz' mor haft det meget hårdt under de første par timer i retten. Hun var grundet hendes siddeplads i salen heldigvis forskånet fra at se de voldsomme obduktionsbilleder, som blev vist frem.

Her til formiddag kom det også frem, at politiet har sikret sig gerningsvåbnet, som var gemt i en bunker på Christiania. Flere DNA-spor er fundet på fastelavnskøllen, som dræbte Deniz. I bunkeren fandt politiet desuden også en kødhammer.

De tre mænd på anklagebænken nægter sig alle skyldige - den yngste - den 16-årige har dog erkendt at have slået Deniz med fastelavnskøllen én gang.

Der forventes dom i næste uge.

Annonce