Indlæser...

Skal du have en med battet, perkersvin?

Overfaldet på avisbuddet i Polensgade kan have været racistisk motiveret, mener kronvidnet

09:16, 07. jan 2009 | Pernille Rølle

Deniz' ven Muddi giver i dag sin vidneforklaring i sagen, hvor hans 16-årige ven blev slået ihjel på åben gade. (Foto: Thomas Sjørup)
Deniz' ven Muddi giver i dag sin vidneforklaring i sagen, hvor hans 16-årige ven blev slået ihjel på åben gade. (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
’Skal du have en med battet, perkersvin?’

Det var de sidste ord det 16-årige avisbud, Deniz Ôzgur Uzun hørte, da han tog sig en pause på avisruten sammen med kammeraten Muddi i Polensgade på Amager sidste år i marts.

Muddi stod bare én meter bag sin ven, da det dødelige slag fra køllen få sekunder efter ramte Deniz på halspulsåren. Et slag, der fik Deniz til at vakle seks-syv meter, inden han faldt om og aldrig vågnede igen.

Råbte i panik
– Det gik først op for mig, hvor alvorligt det var, da ambulancen kom, fortæller Muddi, der råbte og skreg i panik.

– Jeg var utrolig bange. Det var som om, det var min bror, der lå der og døde foran mig. Jeg har stadig dybe sår i min sjæl og tænker tit på slaget, fortæller Muddi, der i dag er 17 år og går på HTX.

Deniz og Muddi havde kendt hinanden næsten hele livet.

Bange hele tiden
I dag skal Muddi vidne i sagen sammen med 12 andre. Han betegner sig selv som et offer, fordi det lige så godt kunne have været ham, der var blevet ramt af det dødelige slag.

– Lige efter kunne jeg ikke spise eller sove. Jeg var hele tiden bange og kunne ingenting. Jeg har det stadig hårdt efter det, der skete, siger Muddi, der fik det hele lidt på afstand, da han tog på træningslejr i kampsport.

Han har én gang siden overfaldet stået ansigt til ansigt med de tiltalte under et retsmøde.

– Der var en af dem, der blev ved med at stirre på mig. Han så farlig ud og virkede skræmmende, siger Muddi, der stadig har et billede af ham og Deniz på sin mobiltelefon.

De skal væk fra gaden
Han mener, det hele kunne være undgået, hvis de sociale myndigheder havde reageret eller givet drengene hjælp.

– Jeg håber, de bliver spærret inde. Jeg vil ikke have, at der render farlige mennesker rundt på gaden, siger Muddi, der i lang tid efter overfaldet stadig blev bange, hvis en bil stoppede brat på gaden, hvor han stod.

Annonce