Indlæser...
Nyheder 112

Deniz' bødler trak på skuldrene af dom

Tre teenagere er netop blevet kendt skyldige i dødsvold mod det 16-årige avisbud Deniz Uzun, der blev dræbt med en fastelavnskølle. De dømte trak blot på skulderen ved dommen

13:40, 09. jan 2009 | Thea Pedersen

Den 16-årige Deniz Uzun blev dræbt, da han fik et slag med en kølle i hovedet. 
(Foto: Turan Ünsal)
Den 16-årige Deniz Uzun blev dræbt, da han fik et slag med en kølle i hovedet. (Foto: Turan Ünsal)

Annonce

  • Oversæt / Translate
SÅDAN SIGER LOVEN:


Straffelovens § 244 om almindelig vold: Kan give op til tre års fængsel.

Straffelovens § 245 om grov vold: Kan give op til seks års fængsel.

Straffelovens § 246 om vold med døden til følge: Kan give op til ti års fængsel.

Annonce

Annonce

Et nævningeting i Københavns Byret har netop kendt tre teenagere skyldige i dødsvold mod den 16-årige Deniz Uzun, der døde i marts sidste år, da han som avisbud på Amager helt umotiveret blev slået ned en tidlig morgenstund.

Ville bare ramme ham på skulderen
Under retssagen er det kommet frem, hvordan den yngste af gerningsmændene, den i dag 16-årige KB, slog Deniz i hovedet med ét slag fra en fastelavnskølle efter at have sagt: Skal du ha' med battet perkersvin.

De to andre - KB's 18-årige storebror DM og den 19-årige kammerat RC, henholdsvis truede Deniz med en kødhammer og råbte trusler mod ham.

De er alle nu kendt skyldige for grov vold med døden til følge. Flere uafhængige vidner har fortalt, hvordan de tre stod og grinede af Deniz, da han lå på jorden og blodet flød fra hans hoved.

Kun et skuldertræk til overs
De dømte modtog dommen nærmest med et skuldertræk, mens offerets mor til gengæld brød ud i hulken, da dommen blev afsagt.

16-årige KB's forsvarer mente dog, at hans unge klient, der kun var 15-år, da han svingede den kølle, der gav Deniz et dødeligt slag i venstre side af hovedet, kun burde tiltales efter paragraffen om 'grov vold' eller endda kun for 'almindelig vold', da han ikke mente, der var beviser for, at KB bevidst sigtede efter at ramme det unge avisbud i hovedet.

- Tværtimod, så ville min klient blot ramme ham på skulderen, siger forsvarsadvokat Michael Kjeldsen til ekstrabladet.dk.

Fik ikke mild voldsdom som håbet
Havde nævningetinget bifaldet forsvarerens argumenter, kunne den 16-årige i princippet forlade retten på mandag som en fri mand. Han har siden dødsvolden nemlig siddet varetægtsfængslet i surrogat og har dermed formentligt allerede afsonet den straf, som en mildere volds-paragraf ville lægger op til.

De to andre tiltalte har også siddet surrogatfængslet og den ældste varetægtsfængslet i Vestre Fængsel.

Strafferammen for 'grov vold med døden til følge' kan maksimalt give ti års fængsel, men grundet KB's unge alder vil denne straf blive betydeligt nedsat.

På mandag falder dommen om selve strafudmålingen for de dømte.

Annonce