Indlæser...

Deniz' tre bødler skal i fængsel

De tre teenagere, som dræbte det 16-årige avisbud Deniz Uzun, skal alle tre i fængsel

15:17, 12. jan 2009 (Opdateret tid: 15:46, 12. jan 2009) | Erling Tind Larsen, Pernille Rølle

Deniz' mor brød sammen i Københavns Byret efter domsafsigelsen. (Foto: Jakob Jørgensen)
Deniz' mor brød sammen i Københavns Byret efter domsafsigelsen. (Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

KØBENHAVNS BYRET (ekstrabladet.dk): De tre teenagere, som i marts sidste år slog det 16-årige avisbud Deniz Uzun ihjel på åben gade med et slag fra en kølle, fik for lidt siden deres straffe i Københavns Byret.

16-årige KB, som var ham, der slog Deniz i hovedet med køllen, skal i fængsel i fire år og seks måneder.

Hans 18-årige storebror DM skal i fængsel i tre år.

19-årige RC, som var initiativtager til overfaldet, skal i fængsel i fire år.

De tre dømte reagerede stort set ikke, da de fik deres straffe læst op. Allerhøjst et skuldertræk havde de til overs for beskederne.

Deniz' mor, Gülcen Unuz, brød sammen i retten ved domsafsigelsen, og sagde, at hun ikke synes at straffen var hård nok. Hendes advokat lagde en trøstende arm om hende.

To af de dømte vil frifindes
De to ældste, som altså ikke direkte slog Deniz, har anket deres straffe og kræver frifindelse. 16-årige KB har udbedt sig betænkningstid med hensyn til ankespørgsmålet.

Den 19-årige RC havde i forvejen en voldsdom, og det talte for at han fik en forholdsvis hård straf.

KB var kun 15 år på tidpunktet for det umotiverede overfald, og det trækker nedad i straflængden. Når han alligevel får fire et halvt års fængsel skyldes det, at også han har en voldsdom for tidligere at have slået en person i hovedet.

Annonce