Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Alle ofre reddet ud af murbrokker

Politiet lader nu hundene holde fri - der er ikke flere kvæstede i ruinerne af den nybygning ved Rødovre Skøjtearena, som styrtede sammen ved middagstid

12:51, 14. jan 2009 (Opdateret tid: 14:30, 14. jan 2009) | Niels Pinborg, Kate Bluhme, Mette Fleckner

En af de tilskadekomne efter hal-kollapset i Rødovre køres til hospitalsbehandling. (Foto: Kenneth Meyer)
En af de tilskadekomne efter hal-kollapset i Rødovre køres til hospitalsbehandling. (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den omkring 50 meter lange ståldrager styrtede ned fra kranen og rev siderne af den ufærdige hal med ned. (Foto: Kenneth Meyer)
Den omkring 50 meter lange ståldrager styrtede ned fra kranen og rev siderne af den ufærdige hal med ned. (Foto: Kenneth Meyer)
Der er ambulancer, som venter på, om der er flere ofre i ruinerne. (Foto: Kenneth Meyer)
Der er ambulancer, som venter på, om der er flere ofre i ruinerne. (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

Annonce

En hal, som er under opførelse nær Rødovre Skøjtearena på Rødovre Parkvej, er styrtet sammen.

Vagtchef Kim Madsen fra Københavns Vestegns Politi oplyser til ekstrabladet.dk, at alarmen om ulykken kom klokken 12.29. Håndværkere var i færd med at montere en omkring 50 meter lang stålbjælke på tværs i hallen, som endnu ikke har tag.

Da kranen, som skulle bugsere ståldrageren, mistede taget, styrtede kæmpebjælken til jorden og rev siderne af hallen, som er opført af beton, med sig.

Håndværkere savner kolleger
Håndværkere, som arbejdede inde i den ufærdige hal, blev fanget i murbrokkerne, og Kim Madsen oplyser, at der lige efter ulykken blev meldt om to personer, som man ikke kunne finde efter sammenstyrtningen.

Der har været specialtrænede hunde på stedet af den type, som også udlånes til f. eks. jordskælvskatastrofer i udlandet. Der blev lokaliseret to personer i murbrokkerne, og de under behandling. Politiet lader nu hundene holde fri i forvisning om, at der ikke er flere tilskadekomne i området.

Vagtchef Kim Madsen oplyser, at de personer, som hidtil er bragt under lægebehandling, tilsyneladende er sluppet heldigt fra sammenstyrtningen - den værste kvæstelse synes at være et brækket ben.

Stålbjælken fjernes nu
Adskillige arbejdere humpede efter ulykken rundt på byggepladsen med sår.

Masser af politi fylder byggepladsen omkring skøjtehallen, og der er nu kommet materiel til stedet, som arbejder på at rydde hallen for sammenstyrtet beton og på at fjerne den stålbjælke, som var årsag til ulykken, oplyser ekstrabladet.dk's medarbejder ved Rødovre Skøjtearena.

Træningsbane til ishockey
Den hal, som er under opførelse, skal til sin tid bruges som træningsbane for Rødovres ishockeyspillere, som i øjeblikket ligger på andenpladsen i ishockeyligaen. Klubben er kendt for talentudvikling, men lider under manglende tid på is.

Nu tegner alt til, at dette problem vil vare længere, end ishockeyspillerne har håbet. Den ny hal skulle have stået færdig til august, men eftersom stålbjælken har revet en tredjedel af de nyopførte vægge med i faldet fra 15-20 meters højde, holder den tidsplan næppe.

Annonce