Indlæser...

Fik 15 års fængsel i Cambodja

Den 55-årige Johanne Vinther Axelsen fra Sindal i Nordjylland blev i morges dansk tid idømt en usædvanlig hård narkodom i Cambodja

06:18, 15. jan 2009 | Erling Tind Larsen

Johanne Vinther Axelsen ankommer her til retsbygningen i Pnom Penh, hvor hun fik en usædvanlig hård dom. (Foto: Local Eyes)
Johanne Vinther Axelsen ankommer her til retsbygningen i Pnom Penh, hvor hun fik en usædvanlig hård dom. (Foto: Local Eyes)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Den 55-årige Johanne Vinther Axelsen, som kommer fra Sindal i Nordjylland, blev i morges idømt 15 års fængsel i retten i Cambodjas hovedstad Phnom Penh.

Hun blev anholdt på et postkontor i Phnom Penh 11. april 2007, da hun forsøgte at sende 10.761 piller ud af landet, skjult i legetøjsæsker.

17 procent af pillerne indeholdt stoffet kodein, resten var Valium.

Vidste ikke, hvad hun gjorde
Johanne Vinther Axelsen forklarede i retten, at hun var blevet overtalt af sin 28-årige søn til at sende pakkerne, og at hun ikke vidste, hun foretog sig noget ulovligt.

Den 28-årige søn blev ligeledes idømt 15 år bag tremmer, men var ikke til stede og blev dømt i absentia.

Strafferammen er normalt på to til fem år for en forbrydelse af denne karakter, og derfor er de lange fængselsstraffe usædvanligt hårde. Men som ekstrabladet.dk allerede i april skrev, vurderede chefen for den danske repræsentation i landet, at hun kunne risikere helt op til 10 års fængsel.

Johanne Vinther Axelsen nægtede da også at underskrive dommen og appellerer nu sagen.

Chokdom
Chefen for det danske repræsentationskontor i Phnom Penh er forfærdet over den hårde dom.

- Der er foregået en overtrædelse af cambodjansk lov. Men der er ikke tale om hård narko, og vi er forundrede over den meget hårde dom, siger chef for repræsentationskontoret, Tom Barthel Hansen til Ritzau.

- Det er ikke verdens bedste fængsler her. Men det sted, hun har siddet indtil videre, har været rimeligt, siger Tom Barthel Hansen.

Ud over fængselsstraffen blev Johanne Vinther Axelsen idømt en bøde på 42.500 danske kroner.

Annonce