Indlæser...

Tredje anholdelse i Søpavillon-sagen

To anholdelser i dag - først meldte en dansk-marokkaner sig, og senest er en mand med jugoslavisk baggrund anholdt i sagen om drabet nytårsmorgen

14:59, 15. jan 2009 | Maria Kramer

To mand blev stukket ned under tumulterne ved Søpavillonen nytårsmorgen. (Foto: Mogens Flindt)
To mand blev stukket ned under tumulterne ved Søpavillonen nytårsmorgen. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Et masseslagsmål nytårsmorgen endte med en 37-årig mands død. Nu er tre anholdt i drabssagen. (Foto: Mogens Flindt)
Et masseslagsmål nytårsmorgen endte med en 37-årig mands død. Nu er tre anholdt i drabssagen. (Foto: Mogens Flindt)

Annonce

Politiet har i dag anholdt to mænd i sagen om drabet på en 37-årig mand på diskotek Søpavillonen nytårsmorgen.

En 25-årig dansk statsborger med marokkansk baggrund meldte i formiddag sig selv til Københavns Politi. Over middag blev en 26-årige mand af jugoslavisk herkomst anholdt i København. Begge er kendt af politiet. Det oplyser drabschef Ove Dahl til ekstrabladet.dk.

De to mænd sigtes for meddelagtighed i drabet på den 37-årige M’Hamed Seghaou, der tidligt om morgenen 1. januar mistede livet. Han blev stukket ned under tumulter på dansestedet. Festen var netop slut, da der opstod uro.

Angiveligt forsøgte Seghaou at lægge en dæmper på gemytterne, da en gruppe optrådte provokerende.

I forvejen sidder en mand på 23 år fra Nørrebro varetægtsfængslet i sagen.

De anholdte fremstilles i grundlovsforhør i morgen.

Annonce