Indlæser...

Molotovcocktail mod villa i Birkerød

For anden gang indenfor en uge er et ældre ægtepar blevet udsat for et brandattentat i deres hjem i Nordsjælland

08:57, 19. jan 2009 | Stine Bolther

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Natten til i dag blev der kastet en molotovcocktail mod en villa i Birkerød, hvor et ældre ægtepar lå og sov. Gerningsmanden eller mændene havde først kastet en brosten ind til bryggerset, før de kastede brandbomben. Heldigvis skete der ikke større skade på ægteparrets hjem.

Politiet søger efter vidner, som har set noget i nat omkring klokken 01.15.

Også i sidste uge
Det er ikke første gang, parret oplever at nogen forsøger at brænde deres hus ned. I sidste uge, natten til tirsdag, blev der kastet en molotovcocktail mod et vindue på 1. sal i samme villa. Ruden holdt, og ilden fik kun fat i huset udvendigt.

- Hvis molotov-cocktailen var gået gennem ruden, havde vi stået med en ganske anden sag. En molotov-cocktail får først for alvor effekt, når den antænder i et lille rum, sagde vicepolitikommissær Lau Lauritzen fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

Hvorfor parret igen og igen bliver udsat for forsøg på brandstiftelse er endnu uvist.

Annonce