Indlæser...

Sag mod Fritzl begynder midt i marts

Retssagen i Østrig mod Josef Fritzl indledes den 16. marts. Han risikerer livsvarigt fængsel for at have holdt sin datter til fange i 24 år

18:30, 22. jan 2009 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate
16. marts indledes retssagen mod Josef Fritzl. (Foto: ZUMA Press)
16. marts indledes retssagen mod Josef Fritzl. (Foto: ZUMA Press)

Annonce

Retssagen mod Josef Fritzl, den østrigske mand, som er beskyldt for at holde sin datter som fange i en kælder og voldtage hende gennem 24 år, indledes den 16. marts.

Det oplyste den lokale østrigske domstol i dag.

Retssagen ventes at vare omkring en uge.

Retsmøderne vil i begyndelsen være åbne for offentligheden, men senere ventes dørene lukket, når der kommer grusomme, private detaljer frem.

Den 73-årige Fritzl har tilstået at misbruge datteren Elizabeth og være far til syv børn med hende. Men han har nægtet nogen skyld i, at et af børnene døde som spæd.

Josef Fritzl er tiltalt for mord, voldtægt, bortførelse, incest, overfald og slaveri. Han risikerer livsvarigt fængsel.

Annonce