Indlæser...

Skudt efter hashkøb på Christania

Efter at have købt hash med sin ven på Christania, blev en 22-årig mand skudt to gange, da han og vennen kørte væk fra fristaden

09:41, 01. feb 2009 (Opdateret tid: 09:58, 01. feb 2009) | Daniel Fonseca

De to mænd kom kørende i denne sorte BMW, da der blev affyret seks-syv skud mod dem inde fra Christania. (Foto: Jesper Centervall)
De to mænd kom kørende i denne sorte BMW, da der blev affyret seks-syv skud mod dem inde fra Christania. (Foto: Jesper Centervall)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Området omkring Christania blev i går afspærret, efter at de unge mænd var blevet beskudt. (Foto: Mogens Flindt)
Området omkring Christania blev i går afspærret, efter at de unge mænd var blevet beskudt. (Foto: Mogens Flindt)
  • Tema
  • København prøver igen: Vil sælge hash Bandekrigen: København prøver igen: Vil sælge hash

Annonce

Annonce

Den 22-årige mand, som i går aftes blev skudt to gange i sit venstre ben, blev ramt umiddelbart efter, han og hans 23-årige ven havde været inde og købe hash på Christania.

- Vi ved stadig ikke så meget. Vi skal forhøre den 22-årige mand senere, når han kommer til hægterne. Lige nu er han stadig indlagt, og han har det ikke så godt. Det siger sig jo selv, når nu han er blevet skudt to gange i benet. Men han er uden for livsfare, siger den centrale efterforskningsleder, Peter Steffensen, på Københavns Politigård.

Den 22-årige mand blev ramt i ben og hofte, da han og vennen kørte i bil ned ad Refshalevej mod Prinsessegade. Der blev i alt affyret seks-syv skud inde fra Christiania. Han speedede bilen op og kørte til Torvegade, hvor han alarmerede politiet.

Mændene kommer fra Frederikssund, og ingen af dem er kendt af politiet.

Politiet har fundet syv 9 mm patronhylstre i området. De ved dog ikke, om de stammer fra en pistol eller et automatvåben.

Motivet til skyderiet er ukendt, men ifølge den centrale efterforskningsleder kan det bero på en misforståelse - en forveksling af personer - ligesom man ikke tror, at det har nogen forbindelse til den ulmende bandekrig.

Sent i går aftes have politiet iført skudsikre veste etableret kontrolposter ved hjørnet af Refshalevej og Forlandet. Her visiterede de forbipasserende bilister og kontrollerede indholdet af deres biler. Vejene var også spærret ved Sjællands-, Lange- og Knippelsbro.

Annonce