Indlæser...

Jønke: Knivoffer eller knivstikker

HA-rockeren Jørn Jønke Nielsen sidder i dag på anklagebænken tiltalt for at have stukket en ung mand ned. Han hævder selv, at han er offeret. Jønke får massiv støtte fra 'brødrene'

09:35, 03. feb 2009 (Opdateret tid: 10:42, 03. feb 2009) | Thea Pedersen

Et massivt opbud af HA-rockere var mødt op foran Københavns Byret for at støtte Jønke. 
(Foto: Johnny Frederiksen)
Et massivt opbud af HA-rockere var mødt op foran Københavns Byret for at støtte Jønke. (Foto: Johnny Frederiksen)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Jørn Jønke Nilsen er tiltalt for grov vold mod en 22-årig mand. Jønke selv hævder sin uskyld og siger, at det var ham, der blev overfaldet. 
(Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen)
Jørn Jønke Nilsen er tiltalt for grov vold mod en 22-årig mand. Jønke selv hævder sin uskyld og siger, at det var ham, der blev overfaldet. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen)
  • Tema
  • Landsret skærper straf i amfetaminsag Hells Angels: Landsret skærper straf i amfetaminsag

Annonce

Annonce

Ikke kun et stort politiopbud men også over 60 rockerbrødre er her til morgen dukket op foran Københavns Byret, hvor Hells Angels-rocker Jørn Jønke Nielsen i dag sidder tiltalt for grov vold.

Rocker-talsmanden kom i december 2007 i klammeri med en 22-årig mand. Slagsmålet endte med, at både Jønke og den 22-årige blev stukket med kniv.

Jønke har siden episoden siddet varetægtsfængslet i godt og vel ti måneder - herunder fem uger på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland - og blev løsladt i oktober sidste år, efter at en mentalundersøgelse frikendte ham som psykopat.

Både HA-talsmanden og den 22-årige, som har indvandrerbaggrund, hævder begge, at det var den anden der gik til angreb foran en forretning i Ægirsgade på Nørrebro og, at de hver især har handlet i selvforsvar.

- Man kan ikke kysse og kramme en mand, der angriber med en kniv, sagde Jønke til Ritzau, inden han gik ind i retsbygningen.

Under knivstikkeriet blev den 22-årige mand stukket i låret, mens Jønke blev stukket i maven om lysken.

Jønkes kammerat, en rockerlærling fra støttegruppen AK81, der var sammen med Jønke under voldsepisoden blev løsladt allerede i februar mens den unge indvandrer blev løsladt i sommer.

De sidder i dag alle tre foran et nævningeting i byretten, som skal tage stilling til, hvem der egentligt var offer, og hvem der er den reelle overfaldsmand. En større flok HA-rockere var i dagens anledning mødt op foran retten for at vise deres støtte til Jønke, inden gik igang.

Dommen falder fredag.

Annonce