Indlæser...

Jønke: Nu er jeg redningsmand

Jønkes rocker-brødre fejrede talsmandens frifindelse med 'krammere'. Jønke selv tager på ferie, men kræver stor erstatning for sin ti måneders varetægtsfængsling

15:25, 06. feb 2009 | Steffen Gronemann

Der blev uddelt krammere blandt brødrene efter frifindelsen i dag. 
(Foto: Kristian Linnemann)
Der blev uddelt krammere blandt brødrene efter frifindelsen i dag. (Foto: Kristian Linnemann)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Landsret skærper straf i amfetaminsag Hells Angels: Landsret skærper straf i amfetaminsag

Annonce

Annonce

Jørn 'Jønke' Nielsen var lykkelig oven på sin frifindelse for knivstikkeri. Især er han glad for, at hans renommé med dagens dom ikke bliver smudset til.

'Det er en hetz'
- Man vil gerne fremstille mig som den onde drabsmand fra gamle dage. Men nu har man i stedet en mand, som reddede en anden persons liv. Det har jeg jo rent faktisk gjort, siger Jønke om episoden, hvor han nu har rettens ord for, at de tre knivstik han tildelte den nu 23-årige medtiltalte skete i nødværge.

HA-rockeren slog endnu engang fast, at han mener, hele sagen har karakter af en hetz imod hans person og position i rockerbanden Hells Angels:

Kræver 700.000 i erstatning
- Det er fordi, jeg er HA's talerør. Kan man latterliggøre mig, får man ram på hele Hells Angels. Derudover har der været en del gammelt nag, og man har været bange for, at jeg bliver fremstillet som en helt, siger Jønke, som nu - om ikke andet - kan kalde sig for manden, der med dommen reddede sin vens liv.

Jørn Jønke Nielsen vil sammen med sin advokat desuden kræve en erstatning for sin ti måneders lange varetægtsfængsling på omkring 700.000 kroner.

I første omgang har HA-talsmanden blandt andet tænkt sig at fejre dommen ved at tage ud at rejse.

Annonce