Indlæser...

Svensk 'perle-sag' droppes

Sagen mod tre svenske betjente, der kom med racistiske ytringer i Malmø-ghettoen Rosengård nedlægges, inden den kom i gang

22:18, 06. feb 2009 | Piet Baunø

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den svenske 'perle-sag' blev nedlagt, inden den kom i gang. (Foto: Kristoffer Thessman)
Den svenske 'perle-sag' blev nedlagt, inden den kom i gang. (Foto: Kristoffer Thessman)

Annonce

Chefanklager Kristian Augustsson fra det svenske Rigspoliti besluttede i dag at nedlægge forundersøgelsen mod de tre politifolk, der kom med racistiske udtalelser under optøjer i Malmø-ghettoen Rosengård.

Politifolkene brugte ord som 'abe' og 'skide perker', da de talte om at give en ung indvandrer tæsk.

Men da betjentene alene opholdt sig i deres tjenestebil for at registrere optøjerne med et kamera, er det anklagerens opfattelse, at de blot spillede op over for hinanden, da de ikke skulle deltage i selve arbejdet på gaden med at dæmme op for optøjerne.

At en af betjentene sagde 'skide perker' kan anklageren heller ikke løfte til en egentlig sag.

- Sagt i en anden sammenhæng, kunne det kategoriseres som 'hetz mod en befolkningsgruppe', men da det alene var de tre betjente i bilen, der hørte udtalelsen, er der ikke grundlag for en sag, da budskabet ikke blev spredt til en større forsamling, siger Kristian Augustsson til sydsvenskan.se.

Annonce