Indlæser...

Ishøj ramt af nye påsatte brande

En kedelig vintertradition fortsættes tilsyneladende i Ishøj, hvor politiet i nat blev kaldt ud til ikke færre end fem påsatte brande

12:24, 16. feb 2009 | Jens Andersen

Der var lys i vintermørket i Ishøj i nat. Fem påsatte brande blev det til. Situationen blev dog bragt under kontrol. (Foto: Ivan Bjørn)
Der var lys i vintermørket i Ishøj i nat. Fem påsatte brande blev det til. Situationen blev dog bragt under kontrol. (Foto: Ivan Bjørn)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

- Vi kan ikke tillade os, at behandle det her som drengestreger. Problemet er, at dem, der står bag det her, ikke har nogen kontrol over hvordan det udvikler sig. Spreder branden sig til en af de nærliggende bygninger, er det jo lige pludselig en meget alvorlig sag.

Politiinspektør, Jørn Kjær, tager alt andet end let på nattens påsatte brande i Ishøj. I området omkring Strandgården og Ågården i Ishøj blev der stukket ild til fem affaldscontainere omkring halv et i nat. Og det er ikke første gang, at nogle morer sig med den slags i området.

- Vi er meget opmærksomme på, at det her ikke udvikler sig til en vintertradition. Sidste år så vi også en del påsatte brande, der blandt andet også omfattede afbrændte biler. Der er ikke sket de voldsomme skader i nat, og sådan skulle det gerne forblive.

Brandene i nat var under kontrol i løbet af en halv time, men Jørn Kjær understreger, at den præventive indsats er sat i gang.

- Der bliver holdt et ekstra skarpt øje med området i de næste par uger. Det er klart, at vi nok kommer til at patruljere mere i derude de næste par uger.

Annonce