Indlæser...

Skød soldat - nu SKAL han i fængsel

I november blev han idømt seks måneders fængsel for ved en fejl at have skudt og dræbt en soldaterven i tjenesten. Den 23-årige soldat ville have mildere straf, men nu har Landsretten netop sendt ham i fængsel

11:53, 18. feb 2009 (Opdateret tid: 12:31, 18. feb 2009) | Tine Johansen, Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den unge GL skal nu i fængsel for den tragiske hændelse. 
(Foto: Privat/Bergenavisen)
Den unge GL skal nu i fængsel for den tragiske hændelse. (Foto: Privat/Bergenavisen)
Morten Krogh Jensen blev dræbt af flere skud i hovedet fra et maskingevær, da hans soldaterven i kådhed affyrede våbenet. 
(Foto: HOK/Polfoto)
Morten Krogh Jensen blev dræbt af flere skud i hovedet fra et maskingevær, da hans soldaterven i kådhed affyrede våbenet. (Foto: HOK/Polfoto)

Annonce

Annonce

ØSTRE LANDSRET (ekstrabladet.dk.): Østre Landsret har netop taget stilling til en tidligere soldats fremtid og afsagt dom i sagen om det tragiske soldaterdrab, der kostede den 22-årige konstabel Morten Krogh Jensen livet.

Landsretten har netop stadfæstet den seks måneders ubetingede fængselsstraf, som byretten afsagde i november.

Her blev den - nu tidligere konstabel - dømt seks måneders fængsel for uagtsomt manddrab på sin soldaterkammerat, der døde efter fem skud i hovedet en februardag i den danske lejr i Afghanistan, hvor den 23-årige unge gruppefører i kådhed ikke troede, at det dræbende maskingevær var ladt.

GL ankede herefter byrettens dom og krævede en formildet straf på seks måneders betinget fængsel.

- Jeg har ikke været mig selv siden episoden. Jeg kan ikke sove om natten, forklarede den unge mand i Østre Landsret her til formiddag, hvor han for det meste af tiden kiggede sørgmodigt ned i bordet.

'Jeg kommer mig aldrig'
Også den dræbte Morten Krogh Jensens kæreste og venner var mødt op i retten for at følge sagen.

Anklager Peter Otken argumenterede for en skærpelse af straffen på op til 1-2 års ubetinget fængsel, mens forsvarer John Petersen forklarede, at den dømtes tilstand i sig selv var en hård nok straf, og skulle sammenlignes med et ulykkeligt tilfælde, som hvis en læge havde foretaget en fejloperation.

- Morten var min ven, og jeg kommer mig aldrig, sagde den 23-årige da byretten i sin tid afsagde sin dom.

Østre Landsret stadfæstede kort efter middag byrettens dom, og den 23-årige skal nu med sikkerhed ind og afsone sin dom.

Den 23-årige, der er begyndt på flymekanikeruddannelsen, skulle have været til eksamen i dag, men måtte udskyde den på grund af dagens dom. Han modtog Østre Landsret dom med et meget trist udtryk i ansigtet.

Annonce