Indlæser...
Nyheder 112

Familiefar dømt for sex med mindreårige

To mindreårige piger blev sexmisbrugt af en familiefar i en periode på et år, efter at han fandt dem på chatsider

15:29, 18. feb 2009 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En 36-årig århusiansk familiefar blev onsdag idømt et år og ni måneders fængsel for at have lokket to mindreårige piger til sex.

Mandag tilstod han forholdene i Retten i Århus, og onsdag eftermiddag faldt dommen.

Den 36-årige, der er veluddannet og ikke tidligere er straffet, fik kontakt til pigerne på chatsider og mødte dem i den by, hvor de boede.

Det første forhold var til en 13-årige pige i København tilbage i 2007 og varede i tre måneder. Da forholdet gik i stykker, fandt han en ny pige på 14 i Århus. Hun blev et længerevarende bekendtskab fra september 2007 til maj 2008.

Manden indrømmede i retten, at han havde tvunget den 14-årige til oralsex.

Ud over sin fængselsdom skal manden betale hver af pigerne en erstatning på 40.000 kroner.

Annonce