Indlæser...

Udlændinge skød mod de forkerte

Der var angiveligt tale om forveksling, da der blev affyret skud fra bil med fire undlændinge mod to danskere på Frederiksberg i aftes

11:01, 22. feb 2009 | Piet Baunø

Politiet eftersøger en Opel Kadett af ældre dato efter skyderiet på Thorvaldsensvej på Frederiksberg i aftes. (Foto: Jakob Jørgensen)
Politiet eftersøger en Opel Kadett af ældre dato efter skyderiet på Thorvaldsensvej på Frederiksberg i aftes. (Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Københavns Politi arbejder ud fra den teori, at der blev skudt mod de forkerte under en skudepisode i aftes på Frederiksberg.

Efter en kortere biljagt, der begyndte på indre Nørrebro og endte på Thorvaldsensvej på Frederiksberg, blev der afgivet fire skud op i luften eller mod en bil med to danske mænd i 20'erne fra en bil med fire udlændinge. Biljagten og skyderiet kan være opstået på grund af vejvrede, da vidner har beskrevet, at bilernes førere chikanerede hinaden ved deres kørsel.

De danske mænd mødte selv op på Station Bellahøj og berettede om episoden, hvor ingen kom til skade.

- Vi formoder, at der er tale om en forveksling. Gerningsmændene har troet, at danskerne var en del af en gruppe, de havde en konflikt. Der er intet, der tyder på, at de to danskere er del af en gruppering, der har en konflikt med nogen, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Henrik Vedel, til ekstrabladet.dk.

Politiet anmoder fortsat om hjælp til at finde gerningsbilen, som de fire udlændinge kørte i.

- Der er tale om en Opel Kadett af ældre dato - sandsynligvis en model fra sidst i 80'erne eller først i 90'erne. Bilens farve er beskrevet som gullig, grønlig eller guldfarvet. Bilen kørte ad Bülowsvej mod Nørrebro efter skyderiet, og vi har en formodning om, at den kan have et tilhørselsforhold til indre Nørrebro. Meldingerne fra tidligere, om at nummerpladen skulle begynde med bogstaverne YY bedes man se bort fra, da de er behæftet med usikkerhed, siger Henrik Vedel til ekstrabladet.dk.

Har du oplysninger i sagen eller om bilen, kan du kontakte Københavns Politi på 33 14 14 48.

Annonce