Indlæser...

Skyderier skræmmer beboere

Næsten hver dag lyder der skud et sted i København. Og selvom borgerne ikke kan gøre meget ved det, er mange skræmte over den tilspidsede situation

16:52, 22. feb 2009 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Der er ikke spor fra hverken afspærring eller projektiler efter gårsdagens skudepisode på Thorvaldsensvej på Frederiksberg i København. Men mentalt har den seneste tids skyderier i hele byen ramt mange københavnere.

- Det er ækelt, at det efterhånden er blevet en del af hverdagen, og det er jo helt sygt, at det er blevet normalt at gå med skydevåben. Det er jo nærmest USA-tilstande, siger Charlotte Dandanel, der bor på Frederiksberg.

I går omkring klokken 18.30 blev en bil med to danske mænd jagtet fra Nørrebro og skudt efter mindst fem gange i krydset ved Thorvaldsensvej og Bülowsvej. Politiet mener, at gerningsmændene havde forvekslet de to mænd med en gruppe, de er i konflikt med. Og at det begynder at gå ud over uskyldige, skræmmer beboerne.

- Det, der er virkelig grotesk, er, når de begynder at tage fejl. For hvornår er man så på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, spørger parret Jonas Vrang og Anja Sørensen.

Annonce