Indlæser...

Kampklædt politi i aktion på Nørrebro

Kampklædt politi er rykket ud til en større politiaktion på Nørrebro, hvor flere adresser er blevet ransaget. Flere personer tilbageholdt

14:53, 26. feb 2009 | Thea Pedersen, Steffen Gronemann

Flere unge personer er blevet tilbageholdt efter den store politiaktion på Rantzausgade i København.
(Foto: Kristian Linnemann)
Flere unge personer er blevet tilbageholdt efter den store politiaktion på Rantzausgade i København. (Foto: Kristian Linnemann)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Flere unge personer blev hevet ud og tilbageholdt af denne lejlighed i en baggård ved Rantzausgade. 
(Foto: Kristian Linnemann)
Flere unge personer blev hevet ud og tilbageholdt af denne lejlighed i en baggård ved Rantzausgade. (Foto: Kristian Linnemann)
Kampklædt politi foran netcaféen Surf and Play. (Foto: Jakob Jørgensen)
Kampklædt politi foran netcaféen Surf and Play. (Foto: Jakob Jørgensen)

Annonce

Annonce

En mindre strækning af Rantzausgade på Nørrebro i København blev omkring klokken 14 afspærret og en større kampklædt politistyrke er rykket ind for at ransage flere adresser.

Politiet har blandt andet været 'på besøg' på netcaféen Surf and Play samt i en beboelsesejendom, hvor blandt andet flere unge personer, der blev hevet op fra et kælderlokale, er blevet tilbageholdt.

To unge mænd beskriver overfor ekstrabladet.dk, hvordan de sad på netcaféen, da kampklædte betjente pludselig brød ind, sagde 'hænderne op' og bad alle om at forholde sig roligt. Samtlige ca. 14 personer i netcaféen blev herefter kropsvisiteret og registreret, før de fik lov til at forlade stedet.

Surf and Play var i efteråret blandt andet udsat for skyderi, da en bil kørte forbi og skød mod en flok personer, der stod på fortovet.

Stengade også afspærret
Københavns Politi ønsker ikke at udtale sig videre om sagen.

- Det er et led i en større efterforskning, udtaler en yderst fåmælt Ove Dahl fra Københavns Politi til ekstrabladet.dk.

Også en beboelsesejendom i Stengade - ikke langt fra Rantzausgade - er blevet spærret af. Også her er der kampklædt politi og politihunde på stedet.

Det er uvist om der er anholdte efter aktionen.

Annonce