Indlæser...

Det skal jo hævnes

09:14, 28. feb 2009 | Niels Pinborg

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Fængslet for smugling af 210 kilo hash Hells Angels: Fængslet for smugling af 210 kilo hash

Annonce

Annonce
I indvandrerkredse tales der allerede om byttere. At den 25-åriges liv skal revancheres.

– Jamen, det skal jo hævnes. Det er krigens gang. De skyder en, vi skyder en, sagde en ung mand med indvandrerbaggrund i aftes til Ekstra Bladet, da han ligesom mange andre rundede området omkring gerningsstedet. Herude er man ikke et sekund i tvivl om, hvem der står bag.

Hvis det viser sig, at den 25-årige mand blev myrdet i går som en del af krigen mellem indvandrerbander og rockerklubben Hells Angels og dens vedhæng fra AK81, står stillingen 2-0 til rockerne.

I august blev den 19-årige Osman Nori Dogan myrdet, mens han stod sammen med en flok i Tingbjerg i København. Han blev ramt af skud fra en Kalashnikov, og selv om politiet kort tid efter anholdt en ung mand fra AK81, så måtte de senere løslade ham. Sagen er endnu uopklaret.

Men siden skuddrabet i Tingbjerg har der i København været mindst 27 skudepisoder, der relaterer til en igangværende krig. 28 med likvideringen i går.

Politiet ville i aftes overhovedet ikke gætte på noget motiv.

– Vi ved simpelthen ikke, hvad det her er. Og det er alt for tidligt at sige noget om, hvorvidt det her hører til den ene konflikt eller den anden, siger efterforskningsleder Tommy Keil om drabet.

Annonce