Indlæser...

Ambulancefolk skal vente på politiet

Formand for Folketingets Sundhedsudvalg fastslår, at ambulancefolk ved skudepisoder skal vente på politiet, selvom det kan være afgørende for liv og død

16:08, 28. feb 2009 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Det er naturligvis stærkt uheldigt, hvis hjælpen til skudofre bliver forsinket, fordi en ambulance venter på politieskorte. Men ambulancefolk skal under ingen omstændigheder sætte deres eget liv på spil, og derfor skal de vente.

Det fastslår formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V).

- Jeg må bare sige, at læger og ambulancefolk under ingen omstændigheder skal sætte deres eget liv og helbred på spil for at kunne hjælpe hurtigt. Hvis ambulancepersonalet vurderer, at der kan være en fare ved at køre hen til gerningsstedet, så skal de vente, til politiet kommer, siger Preben Rudiengaard til Ritzau som kommentar til oplysninger i dagbladet B.T. om, at ambulancen til offeret for fredag aftens skyderi i Mjølnerparken i København ventede i 10-15 minutter på at køre helt frem.

Psykopater i gaderne
Rudiengaard tilføjer, at det naturligvis er stærkt beklageligt, hvis det har afgørende indflydelse på behandlingen.

- Men det må vi acceptere, når samfundet har udviklet sig derhen, hvor psykopater går rundt i gaderne og skyder hinanden, siger Rudiengaard.

Og det er helt normal procedure, at ambulancefolk ikke kører til et gerningssted, før politiet kommer. Også selv om der er hårdt sårede, fortæller vagthavende ved Københavns Brandvæsen til Ritzau.

- Vi kører ikke frem til et gerningssted, hvor der er blevet skudt eller stukket med kniv, før politiet har sikret området, siger han.

Annonce