Indlæser...

Tre anholdt - alle bar skudsikre veste

Tre unge med indvandrebaggrund anholdt i Blågårdsgade kort tid efter skuddene mod 32-årig dansk mand på Nørrebro - alle tre bar skudsikre veste.

20:59, 28. feb 2009 (Opdateret tid: 21:16, 28. feb 2009) | Kate Bluhme

De tre unge med indvandrerbaggrund sad i en bil tæt ved stedet, hvor en 32-årig mand netop var blevet livsfarligt såret af skud. De tre bar alle skudsikre veste, oplyser politiets vagtchef. (Foto: Kenneth Medyer)
De tre unge med indvandrerbaggrund sad i en bil tæt ved stedet, hvor en 32-årig mand netop var blevet livsfarligt såret af skud. De tre bar alle skudsikre veste, oplyser politiets vagtchef. (Foto: Kenneth Medyer)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Vagtchef Henning Schmidt, Københavns Politi, bekræfter nu over for ekstrabladet,dk, at tre unge mænd med indvandrerbaggrund er blevet anholdt i Blågårdsgade på Nørrebro i aften, ganske kort tid efter det skyderi i den nærliggende Korsgade, hvor en 32-årig dansk mand blev livsfarligt såret.

- De tre, som blev pågrebet i en sort Polo tæt ved gerningsstedet, svarede til signalementet af de mænd, som vi fik beskrevet efter skuddene, siger vagtchefen.

Skudsikre veste
Det er tre unge på 18-20 år med indvandrerbaggrund, som var set på cykel iført sorte jakker med hætter med noget pelsagtigt på, siger Henning Schmidt.

- Det signalement kan passe på så mange. Men de havde også skudsikre veste på, så...

Hermed antyder vagtchefen, at selv om han ikke kan sige noget, der sikkert knytter de tre anholdte til skuddene mod den 32-årige mand, vil han heller ikke udelukke, at der er en forbindelse.

I hvide overtræksdragter
ekstrabladet.dk's medarbejdere på Nørrebro i København overværede, hvordan de tre unge mænd fra en bygning på Blågårdsgade blev ført ind i hver sin politibil, alle iført hvide overtræksdragter af den type, som politiet anvender for at sikre tekniske spor, for eksempel krudtslam, som vil sidde i tøjet og på huden af en person, som netop har affyret et håndvåben.

Politibilerne kørte væk med udrykning.

Annonce