Indlæser...

Drenge fængslet for hærværk

To kun 16-årige drenge kan se frem til lang tids varetægtsfængsling efter en hærværksturne i Køge-området

22:51, 01. mar 2009 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

To kun 16-årige drenges hærgen i Køge/Ølby-området er formentlig slut. De to blev søndag varetægtsfængslet i henholdsvis 25 dage og 11 dage, sigtet for brandstiftelse og hærværk.

De to drenge, der er fra henholdsvis Køge og Ringsted, har, ifølge politiet, sammen med to mindreårige drenge forsøgt både at sætte ild til et hus og en bil i Køge natten til søndag. I det ene tilfælde kastede de en molotovcocktail mod et hus. Flammerne blev dog straks slukket. I det andet tilfælde smadrede de ruden i en bil, sprøjtede maling ind og forsøgte efterfølgende at antænde malingen. Dog uden held.

På synderegistret havde de også stenkast mod en personbil.

Grafitti og bilafbrænding
Den ene af de to drenge er endvidere sigtet for grafittihærværk på Ølby Station og for en bilafbrænding ved OK-Tanken ved Ølby Centret tidligere på weekenden.

Mens de to ældste drenge nu er varetægtsfængslet, er de to mindreårige - en 13-årig og en 14-årig fra Køge - efter endt afhøring blevet overgivet til de sociale myndigheder. Drengene erkender delvist sigtelserne.

Annonce