Indlæser...

Pistol fundet i sandkasse

Forældre på Nørrebro er skræmte efter at der blev fundet en pistol i sandkasse, hvor børnene leger

09:42, 03. mar 2009 | Stine Bolther

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

- Nu er det fandeme nok. Tænk, hvad der kunne være sket, hvis nogle små børn havde leget der, siger en skræmt mor på Nørrebro.

Hun bor midt i konfliktens centrum og er mor til tre. I fredags blev gården i Rantzausgade afspærret, fordi der blev fundet en pistol i sandkassen.

- Jeg kan ikke forstå, det ikke har været fremme endnu. Vi er så bange i forvejen, men politiet bør fortælle, når sådan noget sker, siger moren, der ikke tør lade sine halvstore børn være alene på Nørrebro efter klokken 16, og de går ikke længere ud om aftenen.

Pistolen ubrugelig
- Det er rigtigt, at vi har fundet styrerammen fra en pistol i en sandkasse i fredags. Men pistolen var helt ubrugelig, siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Vesth.

Han mener ikke, Nørrebro-borgere skal være bange for at sende deres børn ned at lege i gården.

- Den kunne lige så godt være blevet smidt i en skraldespand, siger efterforskningslederen og oplyser, at pistolen er sendt til tekniske undersøgelser.

Annonce