Indlæser...
Nyheder 112

Avis: Blodet flyder snart i Malmø

Svensk politi forbereder sig på at bandekrigen kommer til Malmø. Frygter, at Black Cobras er ved at etablere sig i byen, efter at banden er sat i forbindelse med afpresning af en lokal bilforhandler

13:34, 03. mar 2009 | David Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • København prøver igen: Vil sælge hash Bandekrigen: København prøver igen: Vil sælge hash

Annonce

Så kan de godt begynde at ruste sig til kugleregn i gaderne hinsidans. Bandekrigen, som har fået København til at eksplodere i vold, kan nemlig meget vel være på vej til Malmø.

- Der er en risiko for, at det samme vil udspille sig her. Det må man tage med i beregningen, siger en kilde hos politiet til avisen Sydsvenskan.

Forlangte 200.000 svenske kroner
Årsagen til politiets frygt er, at man netop har varetægtsfængslet et påstået Black Cobras-medlem, som havde forsøgt at afpresse en bilforhandler i Malmø. Sammen med to venner forlangte han 200.000 svenske kroner, mens han viftede med Black Cobras logo.

Han blev i formiddags varetægtsfængslet i en uge. Han nægter at være medlem af Black Cobras, og siger, at han kun viftede med bandens logo for at skræmme bilforhandleren.

Politiet i Sverige har ikke tjek på, hvor mange Black Cobras-medlemmer, der befinder sig i landet, men er i gang med at efterforske sagen.

- Det er i et tidligt stade, men vi jager information, siger kilden til Sydsvenskan.

Annonce