Indlæser...

HA: - Vi er ikke i krig i Sverige

Hells Angels afviser at være i krig med Black Cobras i Sverige efter anholdelser og våbenfund i Malmø

13:35, 05. mar 2009 | Piet Baunø

Hells Angels afviser at være i krig med Black Cobras i Sverige eller andre steder. (Arkivfoto: Thomas Borberg)
Hells Angels afviser at være i krig med Black Cobras i Sverige eller andre steder. (Arkivfoto: Thomas Borberg) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • København prøver igen: Vil sælge hash Bandekrigen: København prøver igen: Vil sælge hash

Annonce

Annonce

Flere svensker medier har i den forløbne uge berettet, at den danske bandekrig mellem Hells Angels/AK81 og en række indvandrerbander er ved at brede sig til Sverige.

Malmø lige på den anden side kan ifølge aviserne Expressen og Sydsvenske Dagbladet være næste sted, hvor blodet flyder, og uskyldige kan blive dræbt, som det skete i weekenden i København. Her blev en 25-årig mand med irakisk baggrund og en 30-årig dansker uskyldige dødsofre for bandekrigen, og fire andre sagesløse borgere blev såret.

Afpresning og våbenfund
En varetægtsfængsling af en yngre mand, der angiveligt har forbindelse til indvandrerbanden Black Cobras, og anholdelse af fire yngre mænd - den yngste var 16 - i en lejlighed i Malmø, hvor der blev fundet en skarpladt pistol og ammunition, fik tirsdag svensk politi til at udtale, at de anholdte personer 'kan have en kobling til bandekriminalitet i København'.

Dansk politi har i den forbindelse bekræftet, at man har kendskab til den svenske sag, uden at der dog laves en direkte kobling mellem bandekrigen i København på den ene side og de svenske anholdelser og varetægtsfængslingen af manden med Black Cobras-forbindelser på den anden.

Hells Angels afviser
Fra rockerklubben Hells Angels' danske hovedkvarter afviser man at ligge i strid med Black Cobras, og at bandekrigen er ved at blive eksporteret til Sverige.

'Den svenske netavis The Local (swedens news in english) forsøger angiveligt at udvide og eksportere de igangværende uroligheder imellem bander, til Sverige. I den forbindelse skal HAMC Denmark understrege, at klubben på intet tidspunkt har været i konflikt med Black Cobras, der i øvrigt ikke er en MC-klub!

Det er uansvarligt og forkasteligt, at svenske medier forsøger at sprede rygter, som intet har på sig. Rygter, som kan få katastrofale følger for Sverige. HAMC Denmark tager kraftigt afstand fra oplysningerne i artiklen', skriver Hells Angels på klubbens website.

Annonce