Indlæser...

Intet dæmper Mjølnerparkens frygt

Politiet søger vidner til 25-årig skuddræbts færden, før han i fredags døde af fire skud i ryggen i Mjølnerparken på Nørrebro

14:13, 05. mar 2009 | Ritzau /112

Mustafa Shakir Hsownays lig bæres ud fra det telt, som var rejst på gerningsstedet i Mjølnerparken. (Foto: Kenneth Meyer)
Mustafa Shakir Hsownays lig bæres ud fra det telt, som var rejst på gerningsstedet i Mjølnerparken. (Foto: Kenneth Meyer)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Blomster på et bord, lagt til minde om den dræbte i Mjølnerparken. (Foto: Klavs Bo Christensen)
Blomster på et bord, lagt til minde om den dræbte i Mjølnerparken. (Foto: Klavs Bo Christensen)
  • Tema

Annonce

Annonce

Politiet står fortsat uden konkrete spor af gerningsmændene til fredagens brutale nedskydning af den 25-årige Mustafa Shakir Hsownay i Møjlnerparken i fredags.

Nedskydningen skete, uden at offeret havde nogen forbindelse med noget som helst af det, som i øjeblikket hensætter ikke blot Mjølnerparken, men også store dele af det øvrige Nørrebro og for den sgas skyld hele København i frygt for bandekrig.

Derfor håber efterforskningsleder Henrik Svindt, at detaljer om den 25-årige irakiske mands færden før drabet kan føre til henvendelser fra borgere, der måtte have bemærket noget.

- Han passede Tex Mex-restauranten på Griffenfeldtsgade for en bekendt, og kort før drabet lånte han spontant en koksgrå Toyota Carina for at køre sin 16-årige fætter til Mjølnerparken. Fætteren skulle hente nogle ting for at overnatte på Østerbro, men da han kom ned til bilen igen, blev der skudt ind gennem venstre bagdør, og den 25-årige blev ramt af fire skud i ryggen, siger Henrik Svindt.

Danske af udseende
Gerningsmændene var danske af udseende og kørte en sølvgrå Suzuki jeep med et reservehjul på bagklappen. En bronzefarvet personbil med to hætteklædte mænd blev også set på stedet, men politiet arbejder fortsat på at afklare dens eventuelle rolle i skyderiet.

- Vi er meget interesserede i oplysninger om den sølvgrå Suzuki, der holdt mindst 10 minutter på stedet, før der blev affyret skud fra den mod den dræbtes lånte køretøj, siger Henrik Svindt.

Hverken drabsofferet, fætteren eller ejeren af den lånte Toyota har ifølge politiet tilknytning til bandemiljøet, og motivet til nedskydningen er derfor fortsat uvist.

Annonce