Indlæser...
Nyheder 112

Jagtsæson på Nørrebro

De ansatte i beboerforeningen Blågården på Blågårds Plads er trukket i selvlysende veste af frygt for at blive skudt i bandekonflikten

12:01, 06. mar 2009 | David Andersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Danske og nydanske familie ræser på arbejde tidligt fredag morgen. Under overfladen lurer frygten for nye skyderier. (Foto: Kristian Linnemann)
Danske og nydanske familie ræser på arbejde tidligt fredag morgen. Under overfladen lurer frygten for nye skyderier. (Foto: Kristian Linnemann)
Biblioteket og andre kulturelle tilbud er ramt af bandekrigen på Nørrebro. (Foto: Kristian Linnemann)
Biblioteket og andre kulturelle tilbud er ramt af bandekrigen på Nørrebro. (Foto: Kristian Linnemann)
  • Tema
  • København prøver igen: Vil sælge hash Bandekrigen: København prøver igen: Vil sælge hash

Annonce

Annonce

BLÅGÅRDSGADE (ekstrabladet.dk): Fredag morgen på Nørrebro. Fortravlede cyklister ræser gennem Blågårdsgade for at nå i skole og på arbejde. Klatøjede erhvervsdrivende åbner deres cafeer og butikker. Det er ikke til at se, at gaden angiveligt skulle huse den ene part i den værste bandekrig i nyere, dansk historie.

Det er de små ting, som afslører den voksende bekymring i den multietniske bydel. Mindre afvigelser i gadebilledet. Som den papirseddel, der er klistret på det lokale kulturhus.

- Grundet de omfattende skyderier og følgende utryghed for brugere og medarbejdere holder vi lukket hverdage fra kl. 18 og hele weekenden, står der.

Beboerne er nervøse
Og så er der det lokale boligkontor, som servicerer de mange beboere i de sociale boligbyggerier på Blågårds Plads. Her går de ansatte rundt i orange veste, som man normalt ser hos vejarbejdere - og hjemmeværnsfolk, som står parkeringsvagt.

- Det er nogle, vi har fået udleveret af sikkerhedshensyn. Ideen er, at de skal signalere, at man altså ikke skal skyde på os, siger en ansat til ekstrabladet.dk.

Han ønsker at være anonym. Men han deler gerne det indtryk, som kontakten med et hav af kvarterets beboere har givet ham af stemningen på Blågårdsgade i disse bandekrigstider.

- Jamen der er jo mange, som er nervøse. Det er da også klart, når deres børn render og leger nede på gaden. Men i mange tilfælde er det jo så også deres børn, som render og skyder dernede, siger han.

Galgenhumor kan være tilsat.

Banditterne bestemmer
Faktum er dog, at over halvdelen af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk. Og medlemmerne af den såkaldte Blågårds-bande har anden etnisk baggrund end dansk.

Sidste weekend var der tre banderelaterede skyderier, som krævede to uskyldige dødsofre. Derfor afholder Ungdommens Røde Kors i dag kl 17 en demonstration mod skyderierne. Demoen ender på Blågårds Plads.

Politiet vil også være talstærkt til stede, ikke bare på Blågårds Plads, men i hele København. De vil dog som sædvanligt ikke ud med, hvor talstærkt de er repræsenteret på gaden.

- Jeg vil ikke sige, at der er en speciel stor risiko for skyderier i weekenden. Hvis det var en fodboldkamp mellem Brøndby og FCK, kunne man sige at der var særlig risiko for ballade, siger politiets Flemming Steen Munch.

- I dette tilfælde er det banditterne, der vælger tid og sted. Desværre, siger han til ekstrabladet.dk.

Annonce