Indlæser...

Sex-pensionisten skal i fængsel

Den 73-årig pensionist fra Nordjylland skal en måned i fængsel for at have opfordret en 13-årig pige til sex på Arto

12:09, 23. mar 2009 | Flemming Mønster, Thea Pedersen

Den 73-årige pensionist er blevet kendt skyldig af Hjørring Byret og skal nu afsone en måned i fængsel. 
(Foto: Anthon Unger)
Den 73-årige pensionist er blevet kendt skyldig af Hjørring Byret og skal nu afsone en måned i fængsel. (Foto: Anthon Unger)

Annonce

  • Oversæt / Translate
  • Tema
  • Sexbombe brugte brysterne som airbags Bryster: Sexbombe brugte brysterne som airbags

Annonce

Annonce

'Jeg vil gerne bolle med dig', 'Jeg skal nok sørge for, at du ikke bliver gravid', og 'Jeg vil røre ved dine bryster og mis'. Det var nogen af disse lumre bemærkninger på en chatkorrespondance fra en 73-årig folkepensionist til en 13-årig pige, der i dag fælder dom over den ældre herre.

Byretten i Hjørring har netop kendt den 73-årige skyldige i anklagerne om at 'have forsøgt samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år.' Manden er blevet idømt en måneds ubetinget fængsel og to måneders betinget fængsel af domsmandsretten.

Den 73-årige, fik fredag det sidste ord i byretten, ved blandt andet at bedyre, at det var den 13-årige 'Babymay' - som i virkeligheden var en 26-årig journalist fra Ekstra Bladet - der havde opfordret ham til sex og ikke omvendt.

- Familien er forsvundet. Jeg kan ikke længere handle ind i min hjemby, og jeg har måtte skifte læge og tandlæge, sagde den 73-årige i sin forsvarstale, som han havde skrevet ned på papir, i fredags.

Under chatnavnet 'Babymay' havde Ekstra Bladets journalist i gennem et helt år korresponderet med den 73-årige. Efter et år konfronterede Ekstra Bladet manden, da han på Aalborg Banegård havde sat den 13-årige pige i stævne for at de kunne gå på hotel og 'ha' det godt sammen'.

Den 73-årige var dog ikke selv tilstede i retten i dag, da dommen blev afsagt.

Anklageren havde dog krævet ti måneders fængsel - som kunne gøres delvist betinget. Forsvareren udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Annonce