SMS Tip

Vejret i dag:

49-årig frataget statsborgerskab

En løgn kostede i dag en pakistansk mand sit statsborgerskab. Han havde påstået, at han var afghansk flygtning og fik på den baggrund dansk opholdstilladelse

16:10 - 31. mar. 2009 | Ritzau /112

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Retten på Frederiksberg valgte i dag at frakende en 49-årig mand sit danske statsborgerskab. Retten fandt det bevist, at manden havde løjet om, at han var afghansk flygtning, men i virkeligheden er han fra Pakistan.

Manden havde forklaret, at han flygtede fra Afghanistan, da Sovjet invaderede landet i 1979. Derefter boede han i en flygtningelejr, indtil han i 1987 kom til Danmark. Her fik han opholdstilladelse som flygtning.

I 2001 fik han sit danske statsborgerskab, og året efter vedtog Folketinget en lov, der gør det muligt at fratage folk deres statsborgerskab, hvis det er opnået på svigagtigt grundlag.

Og det var altså, hvad Retten på Frederiksberg valgte at gøre i dag.

Den 49-årige tog betænkningstid, men hans forsvarer Hans Henrik Leschly bekræftede efter retsmødet over for Ritzau, at dommen vil blive anket til landsretten.

Der har indtil nu kun været tre sager af denne type i Danmark.

Annonce

  • Seneste nyt på ekstrabladet.dk

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img