Bendtsen til Nato i stedet for Fogh?

Hvad er en god aprilsnar? En man selv tror på selvfølgelig, mener komikeren Jan Monrad, der selv har narret de danske medier 1. april

18:18 - 01. apr. 2009 | Mikael Rømer

- Anders Fogh er alligevel for kontroversiel en politiker for Nato, men da man insisterer på en dansk kandidat, bliver Bent Bendtsen nu kørt i stilling.

Ordene faldt lidt over midnat på en bar på Nørrebro i København. Og ja, det var en aprilsnar, som offeret hoppede på, forlyder det fra Blågårdsgade og omegn.

Og så er det en god aprilsnar ifølge komikeren Jan Monrad.

- En dårlig aprilsnar er langt vanskeligere at beskrive. Det vil sige; man gætter den med det samme, og så kan det være lige meget.

Den Gyldne Cykelklokke og den falske minister
Sammen med makkeren Søren Rislund lykkedes det for tyve år siden Jan Monrad at narre en række danske medier 1. april.

- Vi fik sendt en pressemeddelelse fra et norsk nyhedsbureau med beskeden om, at vi havde vundet Den Gyldne Cykelklokke og 25.000 kroner for vores forslag, der skulle gøre skolevejene mere sikker i Norge, fortæller Jan Monrad til ekstrabladet.dk.

De to komikere tog ind på den norske ambassade i København og fik taget et billede af Jan Monrads underbo, der var direktør i sparekassen SDS.

- Vi skrev, at han var trafikminister i Norge og gav ham navnet Hakon Sand.

Flere danske medier gjorde sig ikke engang den ulejlighed at tjekke, om der fandtes en norsk minister med det navn.

- Politiken bragte historien på erhvervssiderne over fire spalter, husker Jan Monrad.

Fra hinduerne til 'Peder Pors'
Oprindeligt handlede aprilsnar om at sende andre ud på 'narreærinder', en spøg der kan spores så langt som til hindukulturen for 1000 år siden.

Den første aprilsnar vi kender til på dansk er fra Ludvig Holbergs 'Peder Pors' fra 1719-20.

- Over hele Europa kender man aprilsnar tilbage fra 1600-tallet. De skulle markere en overgang til en ny tid, enten årstid, ægteskab eller senere for lærlinge, der blev sendt ud på narreærinder.

Det fortæller 'aprilsnareksperten' ph.d. Else Marie Kofod, der er leder af Dansk Folkemindesamling.

- Det skete for at lette overgangen til en ny tid, f.eks. i ægteskabet hvor man med spøg markerede, at der blev taget hul på den seksuelle del side af kærligheden, eller ved nytår med larm, skyderi og ballade, siger Else Marie Kofod.