Indlæser...

Ekspert: Ferie er lig med død på vejene

Fritid og solskin får især unge til at smide hæmningerne i trafikken, mener direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed

15:02, 13. apr 2009 | Simon Stilling

Ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed er grunden til de mange påskeulykker, at vi slækker på opmærksomheden, når vi har ferie og solen skinner. (Foto: Henrik Larsen)
Ifølge Rådet for Større Færdselssikkerhed er grunden til de mange påskeulykker, at vi slækker på opmærksomheden, når vi har ferie og solen skinner. (Foto: Henrik Larsen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Ferie og solskin.

Umiddelbart en kombination, som de fleste vil hilse velkommen med åbne arme. Men faktisk er den dødelig – i hvert fald hvis man tilsætter ingrediensen trafik. Det fastslår Direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, Anders Rosbo, i kølvandet på de 13 dødsfald, der har været på de danske landeveje i påsken.

- Når det er helligdage eller sommerferie, og når solen skinner, så mister vi alle sammen hæmningerne. Og når vi bliver glade, så glemmer vi, at de spilleregler, der er i trafikken, ikke er de samme, som når vi hygger os sammen med kammeraterne og vennerne. Det er farligt at være uopmærksom. Det er farligt at køre stærkt, siger han til Radioavisen.

Endnu en gang er der mange unge blandt de dræbte. Over halvdelen af dem, der har mistet livet i påsketrafikken, var således under 26 år gamle.

- Desværre er der stadig for mange unge, der kommer ud for alvorlige trafikuheld. Det er fordi, de unge tror, de er udødelige. De er også mere urutinerede end modne bilister. Og den kombination gør jo, at de udgør en større risiko i trafikken, understreger Anders Rosbo.

Annonce