Indlæser...

Spritkørsel skal på skole-skemaet

De unge skal lære at forstå, at der er regler, som skal overholdes i trafikken, mener Rådet for Større Færdselssikkerhed

14:12, 15. apr 2009 | Simon Stilling

Rådet for Større Færdselssikkerhed håber på sigt at kunne nedbringe antallet af dødsulykker på de danske veje med en massiv indsats i folkeskolen. (Foto: Henrik Larsen)
Rådet for Større Færdselssikkerhed håber på sigt at kunne nedbringe antallet af dødsulykker på de danske veje med en massiv indsats i folkeskolen. (Foto: Henrik Larsen)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

13 døde. Og 109, der blev taget for spritkørsel.

Sådan lyder de kolde fakta fra de danske landeveje i påsken. Men selv om tallene er tragiske, tegner de alligevel ikke et retvisende billede af tingenes tilstand. I Virkeligheden er de langt værre, vurderer direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed, Anders Rosbo.

- Vi er glade for, at politiet gjorde en indsats og var så massivt tilstede i påsken, men jeg tror kun, at de fangede en brøkdel af de spritbilister, der var på vejene. De kan jo kun være et sted ad gangen med deres kontroller. Problemet er, at den er gal med for mange danskeres moral. Vi har brug for en holdningsændring, siger Anders Rosbo, der nu vil sætte øget fokus på trafiksikkerhed blandt de unge danskere.

- Hvis ikke vi gør noget nu, får vi ikke knækket den tragiske kurve. Der skal tænkes langsigtet, og derfor satser vi ekstra hårdt på de unge og skærper den forebyggende indsats markant her, fastslår Anders Rosbo over for ekstrabladet.dk

Antallet af foredrag mangedobles
Reelt betyder det, at antallet af foredrag i folkeskolen og på andre institutioner ’mangedobles’. Derudover bliver en række projekter søsat i bestræbelserne på at indgyde noget moral i den danske ungdom, som står for en stor del af ulykkerne på de danske veje.

Således sker knap en tredjedel af børn og unges dødsulykker sker i trafikken, og de 18-24 årige er indblandet i knap 25 procent af samtlige ulykker.

- I alt sætter vi 15 projekter i gang, der har til formål at give de unge noget risikoforståelse. Målgruppen er helt ned til 10-11 år, da det er her, børn begynder at være i stand til at kunne forstå, at det altså ikke er uden risiko at færdes i trafikken, og at der er visse regler, som skal overholdes, siger Anders Rosbo.

Ressourcerne til den øgede fokus kommer fra et samarbejde med TrygFonden, som giver 160 millioner kroner over de næste fem år.

Annonce