Indlæser...

Datter kravlede selv ind i hundebur

Den mishandlings-anklagede mor fra Mou, nægter at have lukket datteren inde i et hundebur: Hun legede måske hund, lyder forklaringen

13:22, 21. apr 2009 | Flemming Mønster, Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det er formentligt dette hundebur, som forældrene anklages for at have lukket pigen inde i. 
(Foto: René Schütze)
Det er formentligt dette hundebur, som forældrene anklages for at have lukket pigen inde i. (Foto: René Schütze)

Annonce

Annonce

VESTRE LANDSRET, AALBORG (ekstrabladet.dk): Selvom byretten i sin tid valgte at frikende forældreparret fra Mou i anklagerne om, at de har lukket den lille pige inde i familiens hundebur på grund af manglende beviser, er anklagepunktet igen på dagsordenen i ankesagen i Vestre Landsret.

Men ligesom resten af de mange grove anklagepunkter, afviser moderen pure:

- Hun har nogen gange sovet med hunden i køkkenet, fordi hun selv ville, lød det fra moderen i vidneskranken.

Gjorde som lillebror
Men hun slog samtidig fast, at hun intet kender til, at datteren skulle være blevet lukket inde i hundeburet.

- Hendes lillebror legede nogengange hund og kravlede ind i buret. Det gjorde hun måske også, lød den mulige forklaring på anklagerne om, at pigen skulle være blevet lukket inde og efterladt i buret i flere timer.

Lugede ukrudt kl. 07
Samtidig benægtede moderen også, at have sat den unge datter, der påstår at være blevet mishandlet fra hun var ni til hun var 13 år gammel, at have sat hende til knoklearbejde som at luge ukrudt og fjerne hundelorte klokken syv om morgenen på familiens område.

- Det var noget hun selv fandt på, sagde den 43-årige sygeplejerske fra vidneskranken.

Annonce