Indlæser...

Tiltalen mod Bagger er klar

Bagmandspolitiet og forsvareren for den fængslede IT Factory-direktør Stein Bagger ser ud til at være enige om tiltalen. Det kan bane vejen for en lynsag

23:21, 21. apr 2009 |

Annonce

  • Oversæt / Translate
Der er lagt op til en lynsag mod Stein Bagger. (Foto: AP)
Der er lagt op til en lynsag mod Stein Bagger. (Foto: AP)
  • Tema
  • Baggers ekskones diamantsmykker på auktion Stein Bagger: Baggers ekskones diamantsmykker på auktion

Annonce

Den svindelsigtede direktør Stein Bagger kan se frem til en lynsag. Stein Bagger har erkendt bedrageri for op mod 870 millioner kroner og ifølge Berlingske Tidende er Bagmandspolitiet og Baggers forsvarer Lars Kjeldsen nu i hovedtræk enige om en tiltalebegæring mod Bagger, der derfor er gået med til en frivillig forlængelse af varetægtsfængslingen.

Stein Bagger skulle have været fremstillet i byretten i Lyngby, men retsmødet er nu aflyst, og det forventes at anklager per Justesen og forsvarer Lars Kjeldsen allerede i denne uge sammen med retten i Lyngby vil aftale en dato for retssagens start. Og der er lagt op til en lynsag.

- Vi forventer en meget hurtig sag. Formentlig i løbet af 2-3 dage kan vi være færdige med sagen mod Stein Bagger, siger Per Justesen til Berlingske.

Bagger er sigtet for bedrageri og dokumentfalsk af grov karakter og risikerer op mod otte års fængsel.

Annonce