Forsiden lige nu: JP-ansatte skulle halshugges
.tv lige nu: Når morgenmaden er amfetamin
Ekstra Bladet afslører: Tyve rendte med tre bærbare computere, GPS’er, politiskilt og politiets efterforskningsmateriale
07:33 - 29. apr. 2009 | Stine Bolther, Sune Fischer

Bevismateriale, der indgår i sagen mod Anni Fønsby, er blevet stjålet. (Foto: Mogens Flindt)

Sagen mod Anni og Erik har vakt enorm interesse. Her en scene fra Erik Damgaard løsladelse. (Foto: Ole Frederiksen)
Politiet står nu med en lang næse i rufferisagen omkring Anni Fønsby.
Ekstra Bladet kan nemlig i dag afsløre, at bevismateriale, der indgår i
efterforskningen i sagskomplekset omkring brystbombens mulige involvering i
forskellige bordeller rundt omkring i landet, er blevet stjålet. Og det kan
gå hen at blive en rigtig pinlig sag, hvis beviserne havner i de forkerte
hænder. Ikke mindst, hvis computerne gemmer kundekartotek eller intime
billeder.
Torsdag aften var der indbrud i den tjenestebil, som kriminalkommissær Kurt
Kragh fra Rigspolitiets Rejsehold kører i. Indbruddet skete i Vejle omkring
klokken 18, mens kriminalkommissæren og en kollega var ganske tæt på den
civile politibil.
Tyvene smadrede sideruden i bilen, formentlig fordi man kunne se en GPS’er i
forruden og en computertaske i bilen. I bagagerummet fandt tyvene også to
andre bærbare pc’er, og desuden løb tyvene med en stribe andre forskellige
ting. Heriblandt Kurt Kraghs politiskilt.
Helt tilfældigt
Da Ekstra Bladet i går talte med hovedpersonen selv, henviste han vores
spørgsmål til vicepolitiinspektør Kim Kliver, chef for Rigspolitiets
specialenhed for organiseret kriminalitet, NEC.
– Det er rigtigt, at der har været indbrud i en tjenestebil, som du beskriver,
og vi er enormt ærgerlige over denne hændelse, siger Kim Kliver.
– Tror I, tyvene bevidst er gået efter den bil, fordi der var det
bevismateriale i?
– Nej det har vi ikke nogen grund til at tro. Det virker helt tilfældigt,
siger Kim Kliver.
Efterforskningsleder Steen Edeling fra Sydøstjyllands Politi forklarer, at
der gennem den seneste tid har været en lang række indbrud i biler i hans
område. Indbrud, som politiet mistænker østeuropæere for at stå bag.
Returner tingene
– Vi advarer alle folk mod at lade en GPS’er eller andre værdigenstande være
synlige i bilen. Jeg tror, det er på grund af den GPS’er, at de bryder ind,
siger Steen Edeling. Han håber meget på, at tingene bliver fundet, så
politiet kan komme videre med deres efterforskning i den store rufferisag.
– De tyve kan ikke være i tvivl om, at de har begået et indbrud i en
politimands bil. Jeg vil gerne opfordre dem til at smide politiskiltet i en
postkasse og lægge computerne foran vores politistation, siger
efterforskningslederen optimistisk. Han pointerer, at det er forbudt at
legitimere sig med et politiskilt, som ikke er ens eget.
Læs meget mere i Ekstra i dag. Køb avisen her
Mere tysk held 23:36, 18. mar
USA gør nyt fredsforsøg i Mellemøsten 23:36, 18. mar
Agüero sender Atlético videre 23:24, 18. mar
Kystbanen sættes under administration 23:22, 18. mar
Mor fik 15 år for drab på sine børn 23:06, 18. mar
Bilist dræbt i eneulykke 23:04, 18. mar
Tyskerne havde heldet 22:57, 18. mar
Lå død en måned under sneen 19:10, 18. mar
'Når jeg er kommet, skal du slikke min p..' 16:04, 18. mar
Se kvinden der ødelagde Bullocks ægteskab 18:38, 18. mar
Forløsende sejr for Liverpool 22:53, 18. mar
Fem kvæstede ved frontalsammenstød 22:19, 18. mar
14-årig tæsket i 'happy-slapping' 21:33, 18. mar
Mobilsex er pornoens fremtid 21:51, 18. mar
![]()
![]()