Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Kvinde bortført og voldtaget

Politiet søger vidner, der så kvinde blive kørt væk i sort bil ved Rådhuspladsen i København i aftes

15:20, 25. mar 2005 | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate
I et forsøg på at få opklaret sagen efterlyser kriminalpolitiet vidner, der bemærkede episoden eller så bilen, som muligvis er en BMW. Kvinden var iført en lang grå dynejakke, lyseblå cowboybukser og grå sko af mærket Nike

Annonce

Politiet søger hjælp fra offentligheden til at opklare sagen om en usædvanlig grov voldtægt.

En kvinde har anmeldt, hvordan hun torsdag aften klokken 21 på hjørnet af Strøget og Rådhuspladsen i København blev bortført af en gruppe mænd og derefter voldtaget i en lejlighed, oplyser politiet.

Den 26-årige kvinde blev ført ind i en sort bil med fire døre og derefter kørt til en lejlighed, hvor tre mænd voldtog hende, har hun fortalt.

Nu ønsker politiet at tale med mennesker, der var i området torsdag aften, og som muligvis bemærkede episoden med kvinden og bilen.

Annonce