Indlæser...
Nyheder 112

Familiefar trafikdræbt - barn i autostol overlever

En 32-årig mand blev lørdag eftermiddag dræbt, da en traktor kørte ud i et t-kryds i Hjallerup i Nordjylland

16:30, 09. maj 2009 (Opdateret tid: 22:25, 09. maj 2009) | Jakob Rohde-Brøndum

Den 32-årige mand havde ingen chance, da traktoren kørte ud i t-krydset. (Foto: Rene Schütze)
Den 32-årige mand havde ingen chance, da traktoren kørte ud i t-krydset. (Foto: Rene Schütze)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

En 32-årig mand blev lørdag eftermiddag dræbt i en trafikulykke ved Vodskov nær Hjallerup mellem Nørresundby og Frederikshavn i Nordjylland.

Det bekræfter vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bruno Brix, overfor ekstrabladet.dk.

Ulykken skete kort efter klokken 15.00, da en 73-årig mand i en traktor med anhænger, der var fyldt med murbrokker, muligvis overså sin ubetingede vigepligt i t-krydset Gravsholtvej og Lyngdrupvej.

Den 32-årige mand havde derfor ingen chancer for at undgå traktoren. Han blev dræbt på stedet.

Den dræbte havde sin søn, der fylder fem år om to uger, i en autostol på bagsædet.

Barnet slap ifølge politiet uskadt fra ulykken, da autostolen var placeret i højre side skråt bag ved føreren.

Den 73-årige traktorfører blev alvorligt kvæstet og lå ifølge Nordjyllands Politi sent lørdag aften stadigvæk på operationsbordet.

Vejen var spærret i flere timer, da bilinspektøren skulle undersøge ulykkesstedet.

Annonce