Indlæser...

PET skal overvåge autonome

Hvis ordenspolitiet ikke selv kan holde øje med de autonome miljøer, så må PET gøre det, siger Venstres politiske ordfører Peter Christensen

19:49, 09. maj 2009 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Det kan ikke passe, at politiske ekstremister i de autonome miljøer både kan planlægge, annoncere og gennemføre politisk begrundet hærværk, uden at politiet er i stand til at forhindre det eller i det mindste gribe hurtigt ind.

Det mener Venstres politiske ordfører, Peter Christensen.

- Det er faldet mig meget for brystet, at nattens hærværk i København har været annonceret på Modkrafts hjemmeside siden den 6. maj, og at politiet alligevel tilsyneladende har været uforberedt, siger Peter Christensen, som derfor foreslår, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) for fremtiden hjælper ordenspolitiet.

- Hvis ordenspolitiet ikke selv er i stand til at overvåge det autonome miljø, så må PET hjælpe dem. PET holder i forvejen øje med ekstremister som f.eks. nazister og islamister, men de autonome er jo Blekingebandens børn i overført betydning. Det, vi har med at gøre her, er farlig politisk ekstremisme,

og jeg synes, det er på tide, at naiviteten i forhold til det autonome miljø holder op, siger Peter Christensen.

Annonce