Indlæser...
Nyheder 112

Politi frygter ballade i København

Efterhånden som planlægningen af klimatopmødet er skredet frem, har politiet erkendt, at der er en voksende risiko for uroligheder

13:05, 16. maj 2009 | Ritzau /112

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Risikoen for sammenstød mellem politi og demonstranter ved klimatopmødet er vokset. I Københavns Politis ledelse vurderer man, at risikoen for ballade er steget det seneste års tid.

- Da vi startede planlægningen, forventede vi, at den trussel var forholdsvis beskeden. Topmødet er jo i en god sags tjeneste, hvor mange organisationer er inviteret med. Men nu virker det som om, at nogle forbereder sig på ballade, siger chefpolitiinspektør Mogens Lauridsen.

- Vi kan se, at der blandt aktivisterne bliver arbejdet på at skabe kontakt til udlandet og få international opmærksomhed. Så hele den del af operationen kommer til at fylde noget mere, siger han.

Risikoen for uro bliver yderligere understreget af, at der allerede i denne måned er varslet demonstrationer. Selve klimatopmødet er først til december, men i slutningen af maj er der i Bella Center et minitopmøde for blandt andet erhvervsledere. Og i den forbindelse er der varslet protester fra en gruppe, der kalder sig Our Climate Is Not Your Business.

I forvejen bliver decembertopmødet den største politiaktion herhjemme. Op imod 6000 politifolk forventes inddraget.

Annonce