Indlæser...

Vanvidsbilist: Jeg er ked af det

Den 28-årige mand, der søndag tog livet af en otte månder gammel baby, er for kort tid siden blevet varetægtsfængslet. Han husker ikke ulykken men dog at han drak mere end fire liter fadøl

14:19, 18. maj 2009 | Niels Pinborg, Thea Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Det var en hårdt presset 28-årig mand, der her til formiddag blev fremstillet i Glostrup Ret - sigtet for hensynsløs kørsel, spirituskørsel og ikke mindst for uagtsomt manddrab på en lille otte måneder gammel pige, efter at han søndag aften med høj hastighed kørte direkte ind i bagenden af en holdende bil, hvori den lille pige sad med sine forældre.

Den lille pige - Eylyl - døde i aftes af sine kvæstelser, mens hendes forældre ligger på hospitalet med svære skader og brud.

Den 28-årige, blev kl. 13 fremstillet i grundlovsforhør, men ønskede ikke at udtale sig i retten. Først til sidst bad han dog om at få ordet.

- Jeg er meget ked af det, der er sket. Jeg kan ikke huske noget som helst, fortalte den 28-årige fra vidneskranken i retten - tydeligt påvirket af sagen.

Hele tiden så han ud som om, at han bag de mange tatoveringer på den lille krop, var lige ved at bryde sammen.

- Jeg kan ikke huske, hvordan jeg er kommmet derud. Hvis jeg har gjort det, har jeg ikke gjort det med vilje, sagde han, inden dommeren valgte at varetægtsfængsle ham i foreløbig fire uger.

Under retsmødet kom det frem, at den 28-årige blandt andet havde fyldt sig med fire en halv liter fadøl og fire Smirnoff Ice.

Desuden oplystes det, at barnestolen ikke var spændt ordentligt fast i bilen.

Den sigtede bar ikke selv tegn på nogen synlige skader efter ulykken.

Annonce