Indlæser...
Nyheder 112

Trafikmordere skal straffes hårdere

Vanvidsbilister kan forvente endnu hårdere straffe i fremtiden, politikerne har fået nok

09:36, 20. maj 2009 | Dorthea Dittmer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det skal kunne straffes hårdt, når bilister dræber i trafikken. (Foto: Kenneth Meyer)
Det skal kunne straffes hårdt, når bilister dræber i trafikken. (Foto: Kenneth Meyer)
Trafikmordere, som den 28-årige mand der dræbte lille Eylül, skal straffes hårdt, mener politikere på Christiansborg. (Privatfoto)
Trafikmordere, som den 28-årige mand der dræbte lille Eylül, skal straffes hårdt, mener politikere på Christiansborg. (Privatfoto)

Annonce

Annonce

Stemningen blandt danskerne lægger op til at spirituskørere og fartbøller, som dræber sagesløse på vejene, skal have en langt hårdere straf end tidligere. Og den besked er efterhånden også trængt igennem murene på Christiansborg. Hos SF vil man have endnu flere tiltag, som kan holde de vilde og potentielle dræbere af vejene.

- Vi har en lille gruppe mænd mellem 18-25 år, som kører fuldstændig hasarderet. Derfor synes jeg, man bør give politiet mulighed for at konfiskere deres biler i op til et halvt år, siger trafikordfører i SF, Pia Olsen Dyhr til p3 Nyhederne i morges.

Venstre er positive over for forslaget, og Pia Olsen Dyhr håber, at det kan bliver vedtaget, når man til efteråret skal lave et nyt trafikforlig.

Eylyls drabsmand får hård straf
Også vanvidsbilisten, som i søndags kostede den kun otte måneder gamle Eylül Tas livet, da han torpederede hendes forældres bil, kan forvente en hårdere straf.

- Generelt er strafniveauet blevet skærpet med flere lovændringer de seneste år. Dermed er der mulighed for hårdere straffe, hvis der har været spiritus eller særlig hensynsløs kørsel indblandet, siger politifuldmægtig og anklager i sagen, Tobias Berg til ekstrabladet.dk.

Han kan ikke udtale sig om den verserende sag, men afviser, at straffen kan komme helt op på de otte år, som i princippet kan gives for uagtsomt manddrab, som denne type forbrydelse må siges at være.

- Vi afventer lige nu de igangværende undersøgelser, så derfor kan jeg ikke sige noget konkret om denne sag. Men hvis man skal påstå otte år i sager med spiritus og særlig hensynsløs kørsel, vil man ligge markant højere end i tidligere lignende sager, siger Tobias Berg.

Ikke bare en bøde
At søndagens trafikdrabssag skulle kunne klares med en bøde og en midlertidig frakendelse af kørekortet er meget usandsynligt.

- Hvis det viser sig, at der både har været spiritus og særlig hensynsløs kørsel, som er politiets mistanke, forventes straffen at blive udmålt i år. Men om det bliver et, to eller flere år, det er svært at sige endnu, siger anklageren.

Dermed er det endnu uvist netop, hvor hård straf den 28-årige dødsbilist får. Men tiden, hvor trafikdrab blev straffet med bøder og betingede domme, ser ud til at være ovre.

Annonce