SMS Tip

Vejret i dag:

To mænd anholdt for rekordkup

Politiet har anholdt to mænd i forbindelse med kuppet mod værdihåndteringsselskabet Loomis i april sidste år. I forvejen sidder tre fængslet for kuppet.

17:35 - 26. maj. 2009 | Ritzau /112

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Politiet har anholdt to mænd i forbindelse med Danmarkshistoriens største kup mod værdihånderingsselskabet Loomis den 1. april sidste år.

En 24-årig svensker af tyrkisk afstamning blev i eftermiddag anholdt i Stockholm. Han vil i morgen blive fremstillet i retten med krav om fængsling og udlevering til Danmark.

På den københavnske vestegn anholdt dansk politi en times tid tidligere en 23-årig svensker, som i morgen vil blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor politiet vil begære dørene lukket.

I forvejen sidder tre personer fængslet for kuppet, der med 62 millioner kroner gav det største udbytte nogensinde i Danmark.

Røveriet foregik i de tidlige morgentimer, da en bande røvere trængte ind i Loomis ved at smadre hul i muren med en såkaldt teleskoplæsser. Røverne flygtede i to Audier og havde spredt partisansøm ud i området omkring Loomis for at gøre forfølgelsen sværere for politiet.

Politiet har længe haft blikket vendt mod Sverige, der har været ramt af lignende planlagte storkup, og efterforskere fra Danmark har arbejdet tæt sammen med deres svenske kolleger.

Annonce

  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img