Indlæser...

De myrdede med 244 knivstik

To britiske mænd dømt for de ekstremt blodige 'Tarantino-mord' på to franske udvekslingsstudenter i London

16:29, 04. jun 2009 | Kate Bluhme

Dano Sonnex (t.v.) og Nigel Farmer får deres straf udmålt senere i dag. (Foto: AP)
Dano Sonnex (t.v.) og Nigel Farmer får deres straf udmålt senere i dag. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Laurent Bonomo og Gabriel Ferez blev myrdet i et orgie af blod. (Foto: AP)
Laurent Bonomo og Gabriel Ferez blev myrdet i et orgie af blod. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Det var i et 'orgie af blodsudgydelser', at de to 23-årige franskmænd, Laurent Bonomo og Gabriel Ferez, i juli i fjor mødte døden i en lejlighed i det sydlige London.

I dag er to britiske mænd, Dano Sonnex, 23, og Nigel Farmer, 34, kendt skyldige i de bestialske mord. I retssagen imod den i Old Bailey i London har Farmer sagt, at Laurent Bonomo 'bare ikke ville dø', så han måtte dolkes ikke færre end 194 gange, før hans bødler holdt inde. Gabriel Ferez' lig blev fundet med 50 knivstik.

Alvorligt svigt
Det var, har retssagen vist, et indbrud, som gik galt og kostede de to unge udvekslingsstudenter livet.

Men der ligger også et alvorligt svigt hos myndighederne bag: Dano Sonnex havde været fængslet for adskillige knivoverfald, men var sat på fri fod under tilsyn. Men selv om man gik direkte tilbage til sin kriminelle løbebane, var han ikke blevet sat bag tremmer igen - et forhold, som under drabssagen blev beskrevet som 'et totalt sammenbrud af kommunikation'.

Da fejlen blev opdaget, gik der 16 dage, inden politiet kom for at hente Sonnex ind - men da var det for sent for de to franskmænd.

Optændt af druk og stoffer
De var en nat blevet vækket og, kun iført underbukser, bagbundet af de to forbrydere, som var brudt ind i Bonomos lejlighed gennem et vindue.

Optændt af druk og stoffer gejlede Sonnex og Farmer hinanden op til det voldsorgie, som kostede de bagbundne franskmænd livet.

Efter den blodige ugerning stjal de to galninge spillekonsoller, mobiltelefoner og kreditkort, som de brugte til at hæve 360 engelske pund, - omkring 3500 kroner.

Brandmænd fandt ligene
Senere stak Farmer lejligheden i brand, så det blev brandmænd, der fandt de to lig, bagbundet ved ankler og håndled og med hovederne pakket i håndklæder.

Begge drabsmænd står til livsvarigt fængsel. Straffen udmåles senere i dag.

Annonce