Indlæser...

Dræbte fire - vil have nedsat straf

41-årige Lars Fiala, der dræbte fire voksne og et ufødt barn og gjorde to forældreløse, vil have sin straf nedsat

10:33, 22. jun 2009 (Opdateret tid: 10:43, 22. jun 2009) | Tine Johansen, Piet Baunø

Fire voksne mennesker og et ufødt barn mistede livet, da Lars Fiala i maj 2007 år kørte i den forkerte retning på motorvejen ved Fredericia. (Foto: www.alarm112.dk)
Fire voksne mennesker og et ufødt barn mistede livet, da Lars Fiala i maj 2007 år kørte i den forkerte retning på motorvejen ved Fredericia. (Foto: www.alarm112.dk)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Lars Fiala mener, at dommen på to et halvt års fængsel er for hård. (Foto: Toke Hage)
Lars Fiala mener, at dommen på to et halvt års fængsel er for hård. (Foto: Toke Hage)

Annonce

Annonce

Spøgelsesbilisten Lars Fiala , der 20. maj for to år siden dræbte fire voksne personer og et ufødt barn, samt gjorde to små børn forældreløse, får i disse minutter prøvet sin sag på ny i Landsretten i Kolding.

For godt et år siden blev han i byretten i Kolding idømt to et halvt års fængsel for sin dødskørsel med alkohol i blodet i motorvejens forkerte spor ved Fredericia.

Han ankede dommen til landsretten, da han mener, at straffen er for hård.

Ulykken
Den forfærdelige ulykke skete om natten søndag den 20. maj i 2007.

Fire unge mennesker var på vej fra et bryllup i Karup mod deres hjem i Middelfart: 26-årige Anders Kristensen, hans højgravide kæreste, 31-årige Louise Kortegaard, hendes bror, 36-årige Jesper Kortegaard og hans hustru, 35-årige Iben Braae Kortegaard.

På motorvejen ved Skærup mellem Fredericia og Vejle blev deres bil torpederet af en sort Audi, som i høj fart kørte i den forkerte side af motorvejen. Føreren, Lars Fiala , som er bosiddende i Københavns-området, havde været til møde i Kolding, hvor han skulle have overnattet på et hotel. Men ved tretiden om natten sætter han sig ind i sin bil og kører mod København. Han har forinden drukket nogle øl på et værtshus i Kolding sammen med kolleger.

På Fyn drejede Lars Fiala ind og kørte flere omgange i en rundkørsel. Han overså fire fuldt stop-skilte, før han igen kørte på motorvejen - denne gang i den forkerte retning. Han kørte 25 kilometer - blandt andet over Lillebæltsbroen - før han ved Skærup kørte frontalt ind i de fire unge mennesker.

Louise, Jesper og Iben blev dræbt på stedet. Anders og Lars Fiala blev bragt til Odense Universitetshospital, hvor Anders senere på dagen døde af sine kvæstelser. Jesper og Iben Kortegaard efterlod sig to små drenge på tre og seks år. Lars Fialas promille blev målt til 1,3.

Husker intet
Lars Fiala aner i dag stadig ikke, hvorfor han satte sig ind i sin bil den tidlige morgentime i maj sidste år, og han husker intet fra turen mod køreretningen på motorvejen.

- Jeg har brugt mere end et år på at finde årsagen til ulykken. Jeg tænker, at jeg havde et blackout, og at det skyldtes et stress-sammenbrud. Jeg tænker hver eneste dag på ulykken, og hvad der skete, har Lars Fiala sagt om ulykken.

Latterlig dom
Familien Kristensen overværede retssagen mod Lars Fiala i juni, og forældrene lægger ikke skjul på, at de er skuffede over dommen på to et halvt år.

- Jeg er skuffet. Det er en latterlig dom, siger Arne Kristensen.

Strafferammen for den type trafikdrab er otte års fængsel under skærpende omstændigheder.

- Hvad skal man gøre for at få otte år? Hvad kan man gøre, som er værre end at slå fem mennesker ihjel?, spørger Anders Kristensens mor, Birthe Kristensen.

Stod frem på tv
Lars Fiala og familien Kristensen stod i oktober sidste år frem i dokumentarprogrammet 'Spøgelsesbilisten', som blev vist på Danmarks Radio.

Familien Kristensen fortalte om ulykken, der smadrede deres familie og deres had til den mand, der forårsagede den, og Lars Fiala fortalte i programmet om sin skyld, skam og sine selvbebrejdelser efter ulykken.

- Jeg forstår godt familiens følelser. Jeg har prøvet at sætte mig i deres stol og forestille mig, hvordan jeg ville reagere, hvis min kæreste eller mit barn var blevet kørt ihjel. Jeg kan sagtens forstå, at de tænker: 'Den mand fortjener ikke at leve', sagde han i programmet.

Annonce