SMS Tip

Vejret i dag:

Dansker overfaldet med syre

Det var efter alt at dømme en 24-årig dansk mand, der i dag blev overfaldet, fik smidt syre i ansigtet og blev stukket i ryggen af maskerede mænd. Manden kan miste synet

21:38 - 02. jul. 2009 | Ritzau /112

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Det var tilsyneladende en dansk mand, der torsdag blev angrebet med syre i London.

- Vi formoder, at der er tale om en dansker, men vi kender ikke baggrunden for hans ophold, siger en talsmand for Metropolitan Police i London.

Det var i de tidlige morgentimer i bydelen Leytonstone, at den 24-årige mand blev overfaldet af en gruppe maskerede mænd. De smed syre i hans ansigt og stak ham også to gange i ryggen.

Det lykkedes manden at kravle tilbage til sin bopæl i nærheden og tilkalde hjælp. Lægerne frygter, at han kan miste synet. Indtil videre holder politiet alle muligheder åbne med hensyn til motivet.

Beboere i området siger til avisen London Evening Standard, at overfaldet kan have forbindelse til en lokal gruppe narkohandlere kendt som Cathall Boys.

Annonce

  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img